Om at køre hundeslæde

At køre hundeslæde i Grønland er en oplevelse, man bør unde sig selv. For at oplevelsen kan blive optimal, er her nogle oplysninger, råd og fif, der kan gøre turen endnu bedre. Mange af rådene gælder ikke for kortere ture af  eksempelvis to timers varighed, men kan alligevel være sjove at læse og give et indtryk af, hvad det vil sige at tage på hundeslædetur i flere dage. Der er forskel på sværhedsgraden af turene alt afhængig af, om du vælger et par timers nem slædetur på den flade havis - eller om du skal på en flerdages tur i fjeldterræn. Grundprincipperne er imidlertid de samme.

Hundeslædekørsel – ægte kultur
I Grønland er man praktisk anlagt og hundeslæden bruges i stor udstrækning endnu i dag til jagt- og fangstture, til transport af fisk fra fiskepladser på isen og til besøgsrejser mellem byer og bygder. Da også grønlænderne synes, det er dejligt at køre hundeslæde, køres også ture for fornøjelsens skyld, eksempelvis med familien om søndagen. Om foråret arrangeres væddeløb i
mange kategorier: professionelle (fiskere/fangere), amatører (fritidskørere), kvinder, børn m.v. til stor underholdning for alle tilstedeværende.
Har du valgt at tage en længerevarende hundeslædetur med overnatninger undervejs, vil du opleve, hvorledes hundeslædekusken nyder det lige så meget som dig selv. Du vil måske sågar opleve, at kusken giver sig til at jage, hvis der skulle dukke en sæl op i nærheden af slæden.

Hundene
Den grønlandske slædehund stammer fra de slædehunde, som de første inuitter havde med til Grønland fra vest. Den er således beslægtet med de forskellige slædehundetyper i Sibirien, Alaska og Canada. Man har i mange år været opmærksom på at holde den grønlandske race ren. I dag må der eksempelvis ikke indføres hunde til slædehundedistriktet i Grønland.
Slædehundedistriktet starter nord for Polarcirklen.
Den grønlandske hund er yderst robust og kan klare det mest utrolige. Den lever udendørs året rundt uanset vejr og vind; kun tæver med små hvalpe får et hundehus, så længe hvalpene er små. Alle hunde skal være bundet til mindst 3 meter lange kæder, helst 2 og 2, dog ikke små hvalpe. Hundene lever primært af fisk, (sæl)kød, spæk og nogen gange med tilskud af tørfoder. For at kunne holde varmen om vinteren, skal de have meget fedt. Hellefisk og sælkød/spæk har et højt indhold af fedt og er derfor velegnet som foder.
Den grønlandske hund er et arbejdsdyr og holdes som sådan. Man ser desværre hunde, der ikke passes tilstrækkeligt og ikke fodres i forhold til, hvad de må yde. Heldigvis sætter de fleste hundeejere en ære i at have velernærede og veltrænede hunde, der virkelig lever op til idealet om en grønlandsk slædehund: stor, stærk, smuk og med en fantastisk udstråling.
Slædehunden kan trække et læs svarende til ca. sin egen vægt – eller mere – i mange timer. En typisk slædehund vejer omkring 30 kilo. Som nævnt holdes de som arbejdsdyr, ikke som kæledyr, hvilket man skal holde sig for øje, når man møder dem i byen eller er på slædetur.
Selv om de normalt er meget fredelige over for mennesker, kender de ofte kun deres ejer og hans familie og kan være usikre over for fremmede. Rør derfor ikke ved en hund uden, at ejeren siger god for det.

Er du i form til at køre hundeslæde?
Kører man på fladt terræn på en 1-2 timers tur, kan alle være med. Er man derimod på længere ture, hvor man typisk kommer ud i terræn – et terræn, som på ingen måde minder om det danske, skal man mærke efter, om man kan klare en sådan tur. Man skal engang imellem hoppe af, for at undgå bump, for at bestige eller nedstige større bakker.
Har man dårlig ryg, hofter, hjerte, lunger, knæ, burde man overveje at tage en kort og sikker tur.
Nå det så er sagt, er hundeslædekørsel én af de største oplevelser man kan få i livet.