08. September 2010
nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
rejsetilbud
New Zealand
Australien
Australien
New Zealand
Australien
Indonesien
Indonesien
Indonesien
Sydafrika
Sydafrika
PrisDestinationAfrejseperiode/dato
fra Kr. 6.980,-Indonesien01-07-2010 - 31-10-2010
VarighedAfrejsestedOvernatningsformTransportform
15 dageKøbenhavn (Kastrup)Hotel (Specificeret) Pakkerejse uden transport
 
  
15 dage Bali, Lombok og Gili
Her er turen der forener det bedste af Bali med de omkring liggende øer. Man oplever de klassiske dejlige steder, kulturen og naturen på Bali, samt de to paradis øer Lombok og Gili Trawangan, med deres smukke sandstrande og charmerende lokal samfund.

Dag 1: Ankomst Bali
I hentes i lufthavnen og kører sammen med den lokale engelsktalende guide til jeres hotel. Resten af dagen kan I slappe af ved hotellets swimmingpool eller på stranden. Overnatning: Puri Bagus Candidasa (superior villa)

Dag 2-3: Candidasa (M)
Dagene er til fri disposition i den hyggelige kystby, Candidasa. Overnatning: Puri Bagus Candidasa (superior villa)

Dag 4: Candidasa – Ubud (M)
I bliver hentet på hotellet i Candidasa og sætter nu kursen mod Ubud. Undervejs bliver der bl.a. stop ved Bedulu, hvor I besøger elefantgrotten, Goa Gajah; Gianyar, hvor I skal på besøg på en af byens mange væverier og i Goa Lawah, hvor I finder et af Bali’s helligste templer, der også rummer en grotte med tusindvis af flagermus. Resten af dagen er til fri disposition.
Overnatning: Pertiwi Resort (deluxe værelse)

Dag 5: Ubud – Rafting på Ayung Floden (M/F)
Dagen i dag byder på en af de største og sjoveste natur-oplevelser på Bali. I skal ud og sejle på Ayung-floden, der bugter sig 9 - 10 km gennem det mest spektakulære landskab. I bliver hentet mellem kl. 8:30 og 9:00 på hotellet og efter en halv times kørsel, er I fremme ved Sobeks hovedkontor. Her får I en grundig gennemgang af turens forløb inden I vandrer ned til floden - en gåtur på ca. 15 min.

Sejlturen tager ca. to timer og afsluttes med en dejlig frokost på flodbredden. Sikkerheden er i top, I får redningsvest og hjelm på, og det meste af tiden glider I roligt ned ad Ayung-floden i gummibåden. Turen er en kæmpe naturoplevelse, lattermusklerne bliver rørt og mon ikke også det giver et lille sug i mellemgulvet under visse passager på floden. Børn skal være fyldt 7 år for at kunne deltage. Overnatning: Pertiwi Resort (deluxe værelse)

Dag 6: Ubud (M)
Dagen er til fri disposition. Oplev Ubuds afslappede atmosfære og den enestående natur omkring de nærliggende landsbyer. Overnatning: Pertiwi Resort (deluxe værelse)

Dag 7: Ubud – Lombok (M)
Efter morgenmaden sættes kursen mod Benoa hvorfra båden til Lombok afgår. Der er tale om en hurtiggående båd med plads til 20 passagerer. Båden tilbagelægger turen mellem øerne på 2 timer. Ved ankomsten til Lombok bliver I hentet på havnen af jeres engelsktalende guide og kørt til hotellet på Senggigi stranden. Resten af dagen slappes af ved hotellets swimmingpool eller på stranden. Overnatning: Senggigi Beach (standard værelse m/udsigt til haven)

Dag 8-10: Lombok (M)
Dagene er til fri disposition, og der er god tid til at nyde Lomboks afslappede atmosfære, de indbydende strande og øens smukke natur. Selve Senggigi er fredelig, og området er beriget med nogle af Indonesiens bedste sandstrande. Området er perfekt som udgangspunkt for udflugter til det bjergrige nord og Gili øerne. Solnedgangen fra Senggigi over Lombok Strædet med det bjergrige Bali i horisonten er en oplevelse for livet. Overnatning: Senggigi Beach (standard værelse m/udsigt til haven)

Dag 11: Lombok – Gili (M)
Jeres ophold på Lombok er slut og det er nu tid til at fortsætte turen videre til de smukke Gili øer. Først på dagen hentes I på jeres hotel og køres til havnen hvorfra I skal med båden til Gili. Ved ankomsten til Gili bliver I hentet og kørt det sidste stykke til jeres hotel på Gili Trawangan. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning: Vila Ombak (Deluxe family bungalow)

Dag 12-14: Gili (M)
Dagene er til fri disposition på Gili Trawangan. Gili Trawangan med omkring 800 beboere er den største og mest besøgte af Gili-øerne. Øen er ideel for solbadere, der kan nyde livet på de smukke hvide sandstrande, ligesom mulighederne for at snorkle og dykke er helt fantastiske her. Det er i øvrigt forbudt at have andre køretøjer end hestevogne og cykler på øerne, hvorfor der her hersker en dejlig stilhed. Overnatning: Vila Ombak (Deluxe family bungalow)

Dag 15: Afrejse (M)
Først på dagen hentes I på jeres hotel og køres til havnen hvorfra I skal med båden til Lombok. Her bliver I hentet og kørt det sidste stykke til lufthavnen, hvorfra I skal med fly tilbage til Bali. Herfra kan I vælge at flyve hjem til Danmark eller fortsætte jeres ferie et andet sted i Asien.

NB. Det skal nævnes at Merpati Airlines flyver flere gange dagligt mellem Bali og Lombok, men også at de er at finde på EUs liste over luftfartsselskaber som man advarer EU borgere mod at benytte. I kan frit vælge at flyve da prisen på flybillet og speedbåd er den samme.

Pris pr person i danske kroner i perioden 01.08.10 – 31.08.10
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                8020
Pr voksen i enkeltværelse                                                      14295

Pris pr person i danske kroner i perioden 01.09.10 – 15.09.10
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                7390
Pr voksen i enkeltværelse                                                      13035

Pris pr person i danske kroner i perioden 16.09.10 – 31.10.10
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                6980
Pr voksen i enkeltværelse                                                      12220

Børn og værelser til 3 personer: priser er på forespørgsel

Vigtigt: I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse

Priserne inkludere:
• 14 nætter på førsteklasse hoteller
• Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
• Engelsk talende lokalguide
• Transport, udflugter og entreer som nævnt i programmet
• Transport fra Lombok til Bali

Priserne inkludere ikke:
• International flyrejse og skatter
• Dansk indenrigstilslutning og skatter
• Afrejseskat fra Balim betales lokalt (omkring dkk 100,-)
• Måltider som ikke er nævnt i programmet
• Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
• Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs og vasketøj osv.
• Sygdomafbestillings- og rejseforsikring

Betingelser
 
<< tilbage
 
web: Travelmarket Interactive Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170