Slovenien er det perfekte getaway for en weekend.
Det lille Alpe land ligger kun 2 timers flyvning fra København. Du bliver hentet i lufthavnen af vores lokale guider, og herfra står den på vandring gennem bjergpas, rafting ned ad socca floden, mulighed for dukkert i vandfald, canoying og meget mere. Der vil dog også være tid til bare at nyde stilheden ved Bled søen eller tage ind til den slovenske hovedstad Ljubljana.
Lidt om Bled
Bled – og i det hele taget Slovenien – er et ukendt rejsekapitel i Danmark og heldigvis for det. Danskerne har endnu ikke fundet vej til det lille alpeland, der rummer en utrolig naturrigdom og gæstfrie slovenere.
Vores base i Slovenien er Bled, en hyggelig lille by, der ligger for foden af de Julianske Alper og ned til søen Lake Bled. Der findes masser af små lokale restauranter i området, og vores liste over anbefalinger er lang.
Highlights
- Kort flyvetur
- Fuld dags aktivitet i De Julianske Alper
- Rafting på Socca floden
- Canoying
- Smukke bjerge
- Mt. Triglav Nationalpark
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Torsdag: Afrejse og ankomst til Bled
Afrejse fra København kl. 09.55 med ankomst Ljubljana kl. 11.45. Her bliver du hentet af vores lokale guider der byder velkommen og briefer om de næste dage. Resten af dagen er på egen hånd i Bled, hvor du kan vandre rundt om søen eller nyde udsigten over bjerene.
Fredag: De Julianske Alper
Morgenmad på bed&breakfast. Vi begynder dagen tidligt, for vi har en lang og spændende dag foran os. I minibus skal vi rundt i Mt. Triglav Nationalpark, og du ser de smukkeste og mest interessante steder. Der er masser af stop undervejs, hvor vi blandt andet vandrer op til Socca-flodens udspring og senere gennem Vrsic-passet, der er Sloveniens højeste.
Herefter forsætter vi gennem Socca-dalen og ned til Bovec, hvor vi spiser frokost. Når maden er fordøjet, er det tid til at klæde om, inden vi rafter ned ad Socca-floden, og til slut vandrer vi til det smukke Kozjak-vandfald, hvor der for de friske er mulighed for en dukkert. Inden vi er tilbage i Bled har vi også kørt med biltog gennem bjergene og set solnedgang ved Lake Bohinj. Alt dette og meget mere på en dag!
Lørdag:
Morgenmad på B&B. Herefter skal du med på canyoning, der er en bjerg- og klippesport, hvor du med et reb som din bedste ven forcerer klippesprækker, vandløb, vandfald og andre udfordringer. Med våddragt, gummisko og hjelm som minimum sikkerhedsudstyr kan alle være med til denne sportsgren, som er en helt ny måde at betragte naturen på. En garanteret sjov og udfordrende dag.
Du har eftermiddagen på egen hånd. Benyt evt. chancen og ta´ ind til den slovenske hovedstad, der byder på gammel bydel og masser af hyggelig cafeer og restauranter.
Søndag: hjemrejse
Du har hele dagen til fri disposition. Vores lokale guider kan arrangere ekstra aktiviteter eller du kan gøre som de fleste andre der kommer til Bled, og bare nyde den friske bjergluft og de smukke omgivelser.
Du bliver kørt til lufthavnen og flyet afgår kl. 18.45 med ankomst København kl. 20.40
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pris fra DKK 6500,-
- Fly København – Ljubljana t/r
- Lufthavnsafgifter
- Transfer fra og til lufthavn
- 3 nætter på B&B i dobbeltværelse
- Fuld dags aktivitet i De Julianske Alper
- Rafting på Socca floden
- Canoying
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Obligatorisk EU ansvarsforsikring DKK 100,-
- Evt. opgradering til hotel (spørg for muligheder) det er også muligt at bo på vandrehjem og dermed opnå en billigere pris.
AFGANGE, TURE OSV.
Vi kan tilpasse turen til jeres ønsker, så kontakt os endelig, hvis I vil have flere dage, eller turen skal tilpasses på anden vis.