Aktiv cykelferie til Cubas højdepunkter
Kom helt ned i tempo og se Cuba fra en cykel. På denne 13 dages rundrejse oplever du Cuba og cubanere på tæt hold, når du cykler rundt i de smukke landskaber med vores cubanske lokalguide. Fra Havana til Viñales og Trinidad, med afstikkere til Atlanterhavet og Det Caribiske Hav. Undervejs overnatter du på gode hoteller og Casa Particulars (Privat indkvartering)
Highlights
- Havana til fods
- Viñales
- Cienfuegos
- Trinidad
- Santa Clara
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Havana
I flyver fra København/Billund m/1 skift undervejs til Havana. I lufthavnen bliver I mødt af vores lokale samarbejdspartner og kørt til jeres hotel, hvor I vil tilbringe de første to nætter på jeres Cuba rejse. I har første dag på egen hånd til at akklimatisere.
Overnatning på lokal 4* hotel i Havana.
Dag 2: Udforsk Havana (M/F)
Efter morgenmaden er der velkomstbrief med jeres lokale guide. Herefter tager I på guidet tur i Havana, hvor I oplever de mest interessante seværdigheder i Habana Vieja kvateret og langs havnefronten, hvor vi nyder en dejlig frokost. Turen foregår til fods. Om eftermiddagen besøger vi Cellejón de Hamel i centrum af Havana, en gade designet af kunstneren Salvador González. Kvarteret er dækket af vægmalerier og skulturer. Efter byturen har du en god ide om hvordan livet er i Havana.
Overnatning på 4* hotel i Havana.
Dag 3: Havana – Viñales (M/F/A)
Vi henter vores cykler og kører direkte mod Viñales dalen i bus, hvor vi på vejen ser tobaks plantager, marker og Cubas frodige vegetation. Ved ankomst gør vi cyklerne klar og kører ad smalle veje gennem dalen, hvor man kan nyde det unikke landskab. Efter cirka 20 kilometers kørsel, ankommer I til jeres overnatning, beliggende i den maleriske Mogote-dal. Overnatning på 2* hotel i Viñales.
Cykelafstand ca. 20 km
Dag 4: Viñales – Cayo Jutias (M/F/A)
Dagens rute står på ca. 55 km cykling, hvor vi undervejs kan nyde udsigten til bjergene Sierra de los Organos. Målet for dagens cykeltur er øen Cayo Jutias, en skøn ø, der med sine hvide palmestrande mest af alt ligner en noget fra et postkort. Vi spiser frokost ved stranden, hvorefter der er tid til en dukkert og afslapning ved stranden – så husk snorkeludstyret. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til vores hotel i Viñales.
Cykelafstand ca. 55 km
Dag 5: Viñales (M/F/A)
Efter morgenmaden er I tilbage på cyklerne og følger en lille sti, som fører jer igennem smukke landskaber og lokale Comunidades (kommuner), som blev udviklet efter revolution. Det er et must at stoppe ved Fincas, hvor noget af den bedste tobak i verden produceres. Det vil være muligt at købe cigar direkte fra producenten. Sidste nat i Viñales.
Cykelafstand ca. 50 km
Dag 6: Viñales – Cienfuegos (M)
Efter morgenmad stiger vi ombord på bussen og tager afsked med Viñales og kører mod Cienfuegos, også kendt som sydens perle. På vejen gør vi stop i landsbyen Guama, hvor der er bådtur til Laugna del Tesoro “skatte søen”. Turen inkluderer et stop i en rekonstruktion af en indianer landsby, samt et valgtfrit besøg på en krokodille farm. Om eftermiddagen ser vi Cienfuegos fra cyklerne, og vi er nu ude ved det Caribiske hav. Cienfuegos er kendt for neo-klassisk arkitektur og er optaget på UNESCO´S verdensarv liste.
Overnatning på 4* hotel i Cienfuegos.
Cykelafstand ca. 10 km
Dag 7: Cienfuegos – Trinidad (M)
På vej til Trinidad cykler I langs foden af Sierra del Escambray, den anden største bjergkæde i Cuba. Der er flere stigninger undervejs, der ikke skulle give de store problemer, til gengæld belønnes I med fantastiske udsigter. Efter dagens tur kan I beundre skønheden af bygningerne omkring Plaza Major i Trinidad.
For at høre Cubansk musik, besøg “Casa del la Trova” som varmt kan anbefales. Her spilles stort set live musik hver aften.
Overnatning på 4* hotel i Cienfuegos.
Cykelafstand ca. 25 km
Dag 8: Trinidad
I starter dagen med en gåtur igennem Trinidad, hvor I vil I høre mange interessante historier om “Golden Age” under sukker boomet og dens betydning for byen. Resten af dagen er til fri disposition. Det er værd at tage en Coco eller Bici taxa til Playa Ancón, hvor I kan slappe af, svømme eller snorkle. Overnatning i privat indkvartering (Casa Particulares). Morgenmad kan tilkøbes.
Dag 9: Trinidad
Idag tager tager på cykeltur til Valle de los Ingenios. Det frugtbare plateau med sine omkringliggende bjerge Sierra del Escambray, har fået sit navn fra sukkerfabrikkerne (Ingenios) bygget i begyndelsen af det 19. århundrede. Der er en lille jernbane der fører til Manaca Iznaga, som oprindeligt blev brugt til at se til slaverne, imens de arbejdede i sukkerrørsmarkerne. Der cykles mellem sukkerplantagerne, og det er muligt at bestige vagttårnet Torre Iznaga der blev brugt til at holde øje med slaverne før i tiden.
Overnatning i privat indkvartering (Casa Particulares).
Morgenmad kan tilkøbes til en pris på ca. kr. 40 – 50.
Cykelafstand ca. 40 km
Dag 10: Trinidad – Santa Clara (A)
Dagens destination er Santa Clara. I starter dagen med at cykle igennem charmerende bjerglandskab med skov af fyrretræer, eukalyptus og bred bladede træer. Cykelstierne er en smule ujævne og stejle et par steder, men burde være til at håndtere for alle. I holder en pause ved Nationalparken Topes de Collantes. (800m over havets overflade), kendt for sin ekstra rene luft og dets sanatorium. Om eftermiddagen forsætter I til Santa Clara igennem smukke og fascinerende landskaber.
Overnatning på 3* hotel i Santa Clara.
Morgenmad kan tilkøbes til en pris på ca. kr. 40 – 50.
Cykelafstand ca. 30 km
Dag 11: Santa Clara – Havana (M)
Morgenmad på hotellet. Dagens sidste etape tager os tilbage til Havana. Vi cykler via Matanzas gennem Yumuri dalen. Den sidste bid vej foregår i bus tilbage til Havana. (Det er muligt at forlænge rejsen med badeferie i Varadeo. Kontakt os for muligheder
Cykelafstand ca. 45 km
Overnatning på 4* hotel i Havana.
Dag 12: Hjemrejse (M)
Sidste dag i Cuba er på egen hånd. Sidst på eftermiddagen bliver I hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver retur til Danmark med kufferten fuld af dejlige oplevelser og skønne ferieminder.
Dag 13: Ankomst Danmark
Efter skift i Amsterdam eller Paris flyver I direkte til Danmark. Ankomst tidlig eftermiddag.
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
- Fly Billund/København-Havana t/r (1 flyskift)
- Lufthavnsskatter- og afgifter
- Transport i minibusser med aircondition
- Cubansk lokalguide (taler engelsk)
- 11 nætter på hoteller og Casa Particulares
- 7 x morgenmad (M), 4 x frokost (F), 4 x aftensmad (A)
- Følgebil til baggage og support på turen
- Entré til seværdigheder i programmet
- Cykelleje
- Visum til Cuba
* Der kan komme tillæg på enkelte afgange, hvis fly til Cuba er udsolgt på billigste billetter, så vi anbefaler at bestille i god tid.
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Administrationsgebyr inkl. lovpligtig EU-ansvarsforsikring og rejsegarantifond ialt kr. 100,- per person.
- Personlig rejseforsikring
- Drikkepenge cirka 20-25 USD per uge til guide samt normalt 10 procent på lokale services.
- Cykelhjelm og handsker
- Single supplement fra DKK 2.250
AFGANGE, TURE OSV.
Afgange 2022:
OBS: høj fugtighed og høje temperaturer
14 maj 2022
11 juni 2022
16 juli 2022
10 september 2022
08 oktober 2022
Anbefalet rejseperioden: tørt men stadig varmt vejr
05 november 2022
19 november 2022
03 december 2022
17 december 2020
Visum:
Der er visumpligt for danske statsborgere. Et turistvisum har 30 dages gyldighed. Culture Adventure udsteder dit visum for dig, hvis du sender os et kopi af dit pas. Husk dit pas skal være gyldigt minimum seks måneder efter hjemkomst.
Rejseforsikring:
I 2010 blev det obligatorisk at have gyldig rejseforsikring til Cuba. Ved indrejse kræves fremvisning af gyldig police på engelsk. Culture Adventure samarbejder med Gouda Rejseforsikring, og vi fremsender gyldig engelsk police. I samarbejde med Gouda tilbyder vi årsforsikring til kr. 675,- der dækker hele verden
Værd at vide om turen:
Hvad kræver turen? Turen byder på vidt forskellige dagsetaper fra cirka 10 kilometer til 50 kilometer. Turen kræver god grundform, vi vil dog betegne cykelturen som let.
Ændringer! Cuba oplever en massiv stigning i turismen disse år, og der er pres på hele turist industrien som ikke er gearet til den øgede efterspørgelse. Hoteller er alle ejet af staten som forvalter hotelbookinger, man skal derfor være indstillet på at sidste øjebliks ændringer kan forekomme.
Kan jeg stå af undervejs? Der vil være følgebil med på hele turen. Du kan når som helst komme med følgebilen, hvis du ikke føler, at benene kan klare dagens etape. Cuba er på størrelse med Storbritanien, så de lange stræk fra sted til sted foregår med bus.
Hvad med bagagen? Din bagage bliver transporteret med bil til næste hotel, så du kan koncentrere dig om at cykle.
Hvad skal jeg have med?: Du får tilsendt pakkeliste ved bestilling. Cykelleje er inkluderet, men cykelhjelm og cykeltøj skal medbringes hjemmefra. Cyklerne må kun benyttes på de planlagte cykelruter, og må ikke benyttes på egen hånd.