Det autentiske Bali
Det autentiske Bali bringer jer det sande hjerte af Bali. Fra de fantastiske rismarker i Tabanan, til øens berømte vandtempler, vulkanske bjerge og kratersøer.
Under turen vil I opleve vandring og kanosejlads, besøge vandfald og kaffeplantager, de smukke sorte sandstrande ved Lovina og Bali’s højeste og mest aktive vulkaner, Mounts Agung og Mount Batur.
Turen giver jer chancen for at opleve øens dramatiske landskaber, samt få indsigt i det balinesiske liv, bl.a igennem et madlavning kursus og traditionelle kunstklasser.
Undervejs bor I på dejlige og hyggelige hoteller, specielt udvalgt ud fra deres gode placering, venlige service, atmosfære, charme og kvalitet for pengene.
Highlights
- Ubud
- Kultur & kunst
- Vulkaner & bjerge
- Jungle & rismarker
- Afslapning & badeferie
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst Denpasar – Umabian (A)
Ved ankomsten til Bali, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til Umabian, der ligger et par kilometer nord for Tabanan, hvor I bliver indlogeret på jeres dejlige hotel. Hotellet er designet som et traditionelt balinesisk hus og de mange pavilloner og værelser er placeret, så de minder om en traditionel landsby. Hotellet er omgivet af rismarker, med en dejlig swimmingpool i haven og er det ideelle sted at slappe af. Om aftenen spiser I en dejlig middag på hotellet. Overnatning på Puri Taman Sari
Afstand og rejsetid:
Denpasar Ngurah Rai International Airport – Umabian (34 km): 1 time
Dag 2: Umabian – Taman Ayun – Tanah Lot (M/A)
Formiddagen er til fri disposition, til at slappe af ved poolen, nyde den dejlige udsigt eller gå på opdagelse i den lokale landsby. Om eftermiddagen besøger I det kongelige Taman Ayun tempel i Mengwi. Dette tempel er kendt for sine unikke tagstrukturer og de smukke omgivelser og en fiskedam. Bagefter kører I til Tanah Lot, for at nyde den berømte solnedgang. Templet er dramatisk beliggende på en klippe i havet og kan kun nås ved lavvande. Herefter tager I tilbage til jeres hotel, hvor aftensmaden serveres. Overnatning på Puri Taman Sari.
Afstand og rejsetid:
Umabian – Taman Ayun Mengwi (5 km): 10 minutter
Taman Ayun Mengwi – Tanah Lot (17 km): 30 minutter
Tanah Lot – Umabian (19 km): 40 minutter
Dag 3: Umabian – Jatiluwih – Bedugul – Munduk (M/F/A)
Efter morgenmaden bliver I hentet og kører igennem naturskønne omgivelser til det UNESCO fredede område Jatiluwih, hvor en fantastisk panoramaudsigt over Bali’s ikoniske risterrasser møder jer. Beliggende på en skråning nær det hellige bjerg Batukaru, er dette område kendt, som Bali’s riskurv og et af de bedste eksempler på subak risdyrkning, som er unik for Bali.
I vandre igennem rismarkerne, før I kører videre imod Bedugul for at besøge det lokale marked Her kan I kan finde tropiske frugter, grøntsager, krydderier og blomster, så som orkideer. Herefter besøger I Ulun Danu templet, sandsynligvis et af de mest fotograferede templer på Bali. Templet ligger på en tange, hvilket giver en indtrykket af at det flyder på søen. I fortsætter til Munduk og kan undervejs nyde den fantastiske udsigt over de 2 krater søer, Tamblingan og Buyan. Ved ankomsten til jeres hotel, bliver I indlogeret og resten af dagen er til fri disposition. Middag på hotellet. Overnatning på Puri Lumbung.
Afstand og rejsetid:
Umabian – Jatiluwih (22 km): 30 minutter
Jatiluwih – Bedugul (22 km): 45 minutter
Bedugul – Munduk (20 km): 40 min
Dag 4: Munduk – Trekking – Seririt – Banjar – Lovina (M/F/A)
Munduk er det ideelle sted for udendørs aktiviteter og her til morgen har I chancen for at udforske området på et let trek. Munduk er omgivet af tropisk regnskov med smukke vandfald og på grund af sin kølige temperatur (20-25 ° C), dyrkers der mange frugter, grøntsager og krydderier i området.
I starter dagen med et let 2 timers trek i området omkring Munduk. På trekket kommer I forbi 3 vandfald og går igennem plantager med kaffe, nelliker, vanille, avocado og kan opleve hvordan de dyrkes og høstes. På vej tilbage gør I et stop i en lokal landsby, for at smage den lokal kaffe. Tilbage på hotellet, checker I ud og kører imod Bali’s nordlige kyst og kystbyen Seririt. I nyder en lækker frokost undervejs på en lokal restaurant.
Efter frokost kører I langs kysten til Lovina, hvor I kan bruge tid ved de smukke sorte sandstrande. Det vil også være muligt at stoppe ved Bhrama Arama Vihara, det eneste buddhistiske kloster på Bali, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Bali’s nordlige kyst. Hvis I ønsker det kan I også gøre stop ved Banjar Hot Springs, hvilket så betyder en senere ankomst til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. Middag på hotellet. Overnatning på Aneka Lovina
Afstand og rejsetid:
Munduk – Seririt – Pantai Kalisada (35 km): 1 time 10 minutter
Pantai Kalisada – Lovina Beach (20 km): 40 minutter
Pantai Kalisada – Bhrama Arama Vihara – Banjar – Lovina Strand (35 km): 1 time 10 minutter
Dag 5: Lovina – Beji Temple – Mount Batur – Besakih – Sidemen (M/F)
Efter morgenmaden kører I langs den nordlige kyst til den lille landsby Sangsit, hvor I besøger Beji templet. Pura Beji er et Subak tempel dedikeret til ris dyrkningens ånd. Det er bygget i det 15. århundrede og berømt for sine smukke udskæringer og er et glimrende eksempel på den farverige arkitektoniske stil i det nordlige Bali. I fortsætter ad en bjergvej, der forbinder den lille kystby Kubutambahan på nordkysten med Kintamani, den vulkansk region, hvor Mount Batur ligger med sin betagende udsigt. Ved siden af vulkanen ligger den store halvmåneformede Batur sø, omgivet af kraterets høje vægge
Ved ankomsten til Kintamani, kan I nyde den imponerende udsigt over vulkanen og søen. Selvom Mount Batur (1.412 moh) ikke er den højeste vulkan på Bali, er det den mest aktive og den er omgivet af et imponerende krater. I nyder en dejlig frokost på en lokal restaurant, med en utrolig udsigt over Lake Batur.
I fortsætter til det berømte Besakih tempel, det største og vigtigste tempel på øen. Templet er kendt som Bali’s moder tempel og ligger på den vestlige skråning af Mount Agung, Balis højeste vulkan (2.567 moh). I fortsætter ad naturskønne veje til den lille landsby Sidemen, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen. Overnatning på Teras Bali
Afstand og rejsetid:
Lovina – Beji Temple i Sangsit (17 km): 30 minutter
Sangsit – Kintamani Mt Batur (50 km): 2 timer
Mt Batur – Besakih Temple (30 km): 1 time
Besakih – Sidemen (20 km): 40 minutter
Dag 6: Sidemen – Bali Landsby – Tirta Gangga – Amed (M/F)
Efter morgenmaden, starter I på dagens kulturelle oplevelse “Balinesisk dagligdag”. I bliver kørt til en lokal landsby og ved ankomsten til landsbyen, bliver I budt velkommen af landsbyen beboere og får udleveret en konisk hat og en bambuspind. Dette vil vise sig nyttig under jeres gåtur igennem rismarkerne. Efter jeres gåtur får I mulighed for at afprøve jeres færdigheder som balinesisk landmand. I kan bl.a. prøve at pløje med køer og plante ris.
Efter jeres dåb som balinesisk landmand, belønnes I med saften fra en frisk kokosnød, før I deltager i 4 korte workshops, hver på 20 min. I skal lære om madlavning, dekoration med palmeblade, destillation af arak og forarbejdelse af jern. Jeres anstrengelser belønnes med den dejlig balinesisk frokost, der serveres i landsbyen.
Efter frokost besøger I Tirta Gangga, hvilket betyder “vand fra Ganges”. Dette hellige vandpalads blev bygget i begyndelsen af det tyvende århundrede af den sidste konge af Karangasem. I vil opleve mange dekorative damme og springvand, omgivet af et frodigt planteliv. I fortsætter til Amed, en stille badeby, der byder på fiskeri, snorkling og dykning på det nærliggende rev. Undervejs stopper I ved en traditionel saltmine. Overnatning på Coral View Villas
Afstand og rejsetid:
Sidemen – Tirta Gangga (35 km): 1 time
Tirta Gangga – Amed (21 km): 40 minutter
Dag 7: Amed – Snorkling – Seraya søen – Taman Ujung – Candidasa (M)
Efter morgenmaden skal I på en dejlig afslappende snorkletur ud for Amed kysten. I sejler afsted i en lokal båd for at udforske de rolige farvande og observere de farverige tropiske fisk og koraller. Resten af formiddagen er til fri disposition.
Tidligt på eftermiddagen tager I afsted og kører ad den mest spektakulære af alle veje på Bali. At køre rundt på den fjerntliggende Seraya halvø er en virkelig spektakulær oplevelse. I følger en smal vej, hvor I på den ene side har den majestætiske Mount Seraya vulkan (1.238 moh) og på den anden side imponerende klipper med udsigt over det klare blå hav, hvor man kan observere de mange lokale Perahuer, traditionelle både, der anvendes af fiskerne i det østlige Bali.
Denne 2 timers kørsel på Seraya halvøen (kun tilgængelig for små køretøjer), hvor I passerer uberørt balinesiske landsbyer, bringer jer til Ujung vandpaladset, der ligger på den sydlige østlige kyst af Bali, nær Amlapura. Her besøger i Taman Ujung vandpaladset, der oprindeligt blev bygget i 1919. Det meste af paladset blev ødelagt af Agung vulkanens udbrud i 1963, men det er siden blevet omhyggeligt rekonstrueret. Herfra er der en kort køretur til kystbyen Candidasa og jeres dejlige hotel. Overnatning på D’Tunjung.
Afstand og rejsetid:
Amed – Seraya søen – Ujung Palace (40 km): 2 timer (kun tilgængelig med små køretøjer)
Ujung Palace – Candidasa (15 km): 30 minutter
Dag 8: Candidasa – Sanur (M)
Efter morgenmaden skal I udforske Tenganan. Landsbyen er hjemsted for Aga folket, Bali’s første indbyggere, der kom fra Java, før Majapahit dynastiet. I vil opleve landsbyens unikke arkitektur, samt observere vævningen af ikat mønsteret og traditionel kurve vævning. I tager tilbage til jeres hotel og resten af formiddagen er til fri disposition.
Om eftermiddagen forlader I Candidasa og kører langs den sydøstlige kyst til Klungkung. På vej stopper I ved Goa Lawa for at besøge de hellige flagermuse grotter og et af Bali’s mest hellige tempel, som siges at have en underjordisk forbindelse med Besakih templet. Ved ankomsten til Klungkung, besøger I den tidligere royal retsbygning, kendt som Kertagosa. Højdepunktet her er et flot dekoreret loft med malerier i Wayang stil, der skildre slaget imellem det gode og det onde. Herfra kører I til jeres hotel ved Sanur stranden. Overnatning på Respati Beach Hotel
Afstand og rejsetid:
Candidasa – Tenganan (7 km): 15 minutter
Candidasa – Goa Lawah – Klungkung (30 km): 1 time
Klungkung – Sanur (40km): 1 time 30 minutter
Dag 9-13: Sanur (M)
Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Bali’s mest populære feriebyer og stedet at være, hvis I leder efter et rolig og afslappet sted. Sanur udgøres af en 5 km lang kyststrækning med dejlig hvid sandstrand og et koralrevet, der fungerer som bølgebryder og beskytter den brede sandstrand. Langs hele kyststrækningen løber der en dejlig strandpromenade, uden tvivl en af sanurs største attraktion.
Strandpromenaden bugter sig langs stranden, forbi hoteller, strandcaféer, butikker, fiskerbåde og elegante gamle villaer. Langs den fredelige hovedgade og hyggelige strandpromenade, kan man finde et væld af spændende restauranter og “warungs” (lokalt ejede og drevne restauranter), hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde.
Der findes også mange små hyggelige butikker, lokale markeder og templer, hvor balineserne udføre daglige ritualer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i deres levevis og kultur, samt bidrager til områdets charme og hyggelige atmosfære.
I kan bruge dagene på at slappe af ved poolen eller på stranden, forkæle jer selv med massager og spabehandlinger, bade, snorkle, dykke, lære at surfe, kitesurfe eller stand up paddle boarding, tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali, tage på et snorkle cruise til øen Lembongan, spise seafood BBQ på stranden, besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer og meget mere.
Om aftenen kan I besøge Sindhu markedet. Dette lille natmarked er kendt for sin lækre (og billige) streetfood. Her finde I bl.a den mest saftige (og autentiske) martabak – en indonesisk delikatesse, en tyk pandekage med et sødt eller krydret fyld, som normalt serveres med en sød karrysovs.
Om aftenen liver stranden og strandpromenaden op på ny. I lyset af solnedgangen og skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor.
Sanur afgiver stadig følelsen af at være en landsby med strandtempler, lokale markeder, små hyggelige gader med sjove butikker og det er den ideel base, hvorfra man kan udforske den sydlige halvø og det centrale Bali. Overnatning på Respati Beach Hotel
Dag 14: Afrejse fra Bali (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastisk oplevelser og uforglemmelige ferieminder
Ovenstående program er et forslag, da alle vores rejser skræddersyes individuelt. Destinationerne, rejselængden, ruten, hotellerne og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt ændres i henhold til jeres ønsker og behov.
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.04 – 14.07.20 / 01.09 – 23.12.20 / 06.01 – 01.04.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 15995,-
Enkeltværelses tillæg dkk 3695,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 14.07 – 01.09.20 / 23.12.20 – 06.01.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 16795,-
Enkeltværelses tillæg dkk 4295,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Bali r/t
- Diverse lufthavnsskatter og afgifter
- 2 nætter på Puri Taman Sari i deluxe værelse med morgenmad
- 1 nat på Puri Lumbung i standard cottage med morgenmad
- 1 nat på Aneka Lovina i superior building værelses med morgenmad
- 1 nat på Teras Bali i superior værelse med morgenmad
- 1 nat på Coral View Villas i standard værelse med morgenmad
- 1 nat på D’Tunjung i superior værelse med morgenmad
- 6 nætter på Respati Beach Hotel i superior værelse med morgenmad
- Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
- Engelsk talende lokalguide
- Transport, udflugter og entreer som nævnt i programmet
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Måltider, som ikke er nævnt i programmet
- Ture, udflugter, transport og entreer, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs, drikkepenge, vasketøj osv.
- Visum til Indonesien kan fåes ved ankomsten og er gyldigt i 30 dage (check altid reglerne på www.um.dk)
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
- Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv
Vejret på Bali:
Bali kan besøges hele året rundt. Bali ligger tæt på ækvator i et tropisk klimabælte og har 2 sæsoner, regntid og tørtid.
Regntiden går fra oktober til marts og kendetegnes typisk ved korte tropiske regnskyl af 1-2 timer varighed sidste på eftermiddagen eller om natten og det usandsynligt, at det regner flere dag i træk. De seneste år har det regnet meget lidt i oktober og november, så man kan være heldig ikke at opleve meget regn i starten af regntiden.
Tørtiden går fra april til september. Selvom det er tørtid, kan man godt opleve regnbyger. De vil ofte være af meget kort varighed og med den høje luftfugtighed kan det være rart, da det sænker temperaturen og luftfugtigheden.
Temperaturerne på Bali ligger generelt imellem 22 grader (gennemsnitlig laveste temperatur) og 32 grader (gennemsnitlig højeste temperatur).