Det unikke Bali
Bali kaldes ofte “gudernes ø”, og er hjemsted for et utal af kulturelle ceremonier og festivaller, risterrasser, skønne naturscenerier, uberørte koralrev, bjerge, vulkaner og kunstnerisk udtryksformer. Unikke Bali giver et godt indblik i den lokale kultur, de lokale skikke og den traditionelle levevis, der stadig praktiseres på Bali og introducerer jer til den oprindelige balinesiske agakultur.
Unikke Bali er den perfekte rejse for dem, der vil væk fra alfarvej, dykke ned i den lokale kultur, natur og skikke,samt komme ind under huden på gudernes ø Bali. På rejsen vil I opleve den uspolerede naturlige skønhed på Bali, samt det venlige og imødekommende folkefærd. Turen er spækket med store øjeblikke, fra lokale landsbyer og risterrasser til de smukke strande ved Jimbaran.
I vil opleve de berømte risterrasser ved Ubud, Bali’s betagende bjergregioner, vulkaner og søer, snorkling ved Menjangan øen, frodige tropiske landskaber, lokale landsbyer, skovklædte landområder med frugt plantager og den kunstneriske og kulturelle hovedstad Ubud.
Undervejs bor I på dejlige og hyggelige hoteller, specielt udvalgt ud fra deres gode placering, venlige service, atmosfære, charme og kvalitet for pengene.
Highlights
- Snokling ved Menjangan
- Ubud
- Madlavnings kursus
- Kultur & kunst
- Vulkaner, bjerge & højland
- Jungle & rismarker
- Afslapning & badeferie
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst Bali – Umabian
Velkommen til den unikke og smukke ø Bali. Ved ankomsten til Bali, bliver I mødt i lufthavnen af jeres lokale guide og chauffør og kørt til jeres hotel. Resten af dagen er til fri dispostion. Overnatning på Puri Taman Sari
Afstand og rejsetid:
Denpasar Ngurah Rai International Airport – Umabian (33 km): 1 time
Dag 2: Umabian – Rumah Desa – Belimbing (M/F/A)
Efter morgenmaden skal I opleve den autentiske lokale kultur. I kører til Marga, en typisk balinesisk landsby i Tabanan regionen. Omgivet af fantastiske landskaber, er dette det perfekte sted at opleve det autentiske balinesiske landliv. I bliver budt velkommen med en drink af en lokal familie, hvorefter jeres værter vil forklare om deres daglige liv og aktiviteter på gården. Lær om deres traditionelle plantelægemidler og andre aspekter af det typiske balinesiske liv.
Efter at have udforsket landsbyen, tager jeres vært jer med på en gåtur igennem de omkringliggende omgivelser og fortæller om det balinesiske Subak kunstvandingssystem, en unik og effektiv metode, der er blevet anvendt igennem generationer af lokale farmere. Gå igennem de smukke rismarker, hvor der afhængigt af årstiden kan være en chance for at hjælpe de lokale landmænd med at så eller høste. I er tilbage ved familiens hus i tide til en lækker familie frokost.
Efter frokost siger I farvel til jeres værter og fortsætter til landsbyen Belimbing. Undervejs på jeres naturskønne køretur, passerer I rismarker, små landsbyer med udsigt over Mount Batukaru og I gør stop undervejs for at prøvesmage pisang goreng, stegte bananer og tage billeder af det spektakulære naturskønne landskab. Om aftenen spiser I en dejlig middag bestående af typisk balinesiske retter. Overnatning på Cempaka Belimbing Villas
Afstand og rejsetid:
Umabian – Mengwi (4 km): 10 minutter
Mengwi – Marga (20 km): 40 minutter
Marga – Belimbing (43 km): 1 time 30 minutter
Dag 3: Belimbing – Vandfald og templer – Pemuteran (M/F)
I starter dagen med en 1,5 times vandretur igennem traditionelle landsbyer og rismarker, hvor I kan opleve livet på landet og se hvordan landmændene dyrker deres jord. I vandre igennem tropiske plantager med eksotiske frugter, så som rambutan, mangosteen, salak (slangefrugt), kakao og ananas, samt mange lokale urter og krydderier, så som chili, peber, muskatnød, kanel, citrongræs og nelliker.
Tilbage på hotellet spiser I morgenmad, før I går til det smukke Blahmantung vandfald. Det tager cirka 40 min at gå til vandfaldet, hvor I bliver belønnet med muligheden for at tage en dukkert i den forfriskende pool. I spiser en sen frokost på en lokal warung eller restaurant i landsbyen Pupuan.
Efter frokost kører I gennem rismarker, smukt beliggende i skyggen af den næsthøjeste vulkan på Bali, Mount Batukaru på 2.275 moh. I fortsætter igennem de kølige bjergområder til den nordvestlige kyst af Bali og stopper undervejs ved 2 templer, før I når jeres endelige destination Pemuteran. I stopper først ved kysttemplet Pura Pabean, der byder på en fantastisk 180 graders udsigt over kysten og dernæst ved det smukt udsmykkede Pura Melanting tempel. Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres dejlige resort. Tag evt en gåtur langs stranden, for at se de lokale fiskere, der vender tilbage med deres fangst eller slap af ved poolen. Overnatning på Adi Assri Beach Resort & Spa
Afstand og rejsetid:
Belimbing – Pupuan (11 km): 20 minutter
Pupuan – Pemuteran (67 km): 2 timer 20 minutter
Dag 4: Menjangan Snorkling (M/F)
I spiser en tidlig morgenmad, før I køre den korte strækning til Labuan Luang havnen. Her går I ombord på en lokal båd, som sejler jer til den spektakulære ø Menjangan, hvilket betyder hjorte på javanesisk. I dag skal I opleve det absolut bedste snorkle sted på Bali. Menjangan øen er kendt for sin overflod af tropiske fisk og uberørte koralrev. I spiser en picnic frokost på en hvide sandstrande, med udsigt til det krystalklare hav.
I er tilbage på jeres resort omkring kl. 15.30 og resten af dagen er til fri disposition. I kan evt slappe af ved stranden, udforske lokalområdet, vandre på stranden eller besøge det lokale Coral Reef Project, hvor I kan lære om hvordan de benytter elektricitet til at gro koraller på kunstige rev. Der er også et spa på jeres resort, så I kan også få en afslappende balinesisk massage. Overnatning på Adi Assri Beach Resort & Spa
Dag 5: Pemuteran – Banjar – Bedugul – Jatiluwih – Ubud (M/F/A)
Efter morgenmaden, tager I afsted til de helbredende varme kilder ved Banjar. Disse maleriske varme kilder, der ligger midt i frodige tropiske haver, indeholder to hovedpools med varmt svovlholdigt vand. Efter et helende bad, fortsætter I ad naturskønne veje, langs bjergkæder, forbi kaffe plantager, rismarker og kakao plantager og et utal af krydderi plantager, inden I stopper ved udsigtspunktet over tvillinge søerne Tamblingan og Buyan. Prøv den lokale kaffe, før turen går videre til Bedugul.
Næste stop er ved det store vandtempel Pura Ulun Danu, der blev grundlagt i det 17. århundrede. Det er et af de mest fotograferede templer på Bali og dedikeret til Dewi Danu, vandgudinden, med et smuk stråtækt tag, der symboliserer det hinduistiske bjerg Meru. Dette tempel er også hjemsted for en buddhistisk helligdom og en lille moské.
I fortsætter igennem grøntsagsmarker med udsigt til sydkysten og spiser en dejlig frokost med udsigt over de smukke risterrasser. Efter frokost tager I på en 1 times cykeltur langs de smukke rismarker og det UNESCO fredede område omkring Jatiluwih, det ældste og mest komplekse subak risterrasse område på Bali. Herfra fortsætter I til jeres resort i Ubud. Overnatning på Atta Mesari
Afstand og rejsetid:
Pemuteran – Ulun Danu, Bedugul (72 km): 2 timer 30 minutter
Ulun Danu, Bedugul – Jatiluwih (22 km): 45 minutter
Jatiluwih – Lake Batur (71 km): 2 timer 30 minutter
Dag 6: Ubud – Trunyan Landsby – Tirta Empul – Gunung Kawi – Ubud (M/F)
I spiser morgenmad på hotellet, inden I kører til Kintamani, hvor I går ombord på en motorbåd, der sejler jer over Batur søen til landsbyen Trunyan. Denne fjerntliggende landsby er en Aga landsby, efterkommere af de oprindelige indbyggere på Bali. Folket i denne landsby har nogle meget interessant begravelses ritualer, som er unikke for Aga folket. De begraver eller kremer ikke deres døde, men placerer dem i bambusburer ved siden af det aromatiske Kemenyan træ. Samlinger af menneskelige knogler og kranier kan ses på stenplatforme på ceremonielle steder rundt omkring landsbyen. I udforsker denne unikke og karakteristiske Aga kultur med en guidet gåtur igennem landsbyen, før I nyder en picnic frokost ved søen. Efter frokost, vender I tilbage til fastlandet med båd.
Tilbage på fastlandet kører I gennem de fantastiske risterrasser der omgiver Tegalalang, før I besøger nogle af de omkringliggende templer, så som Pura Gunung Kawi, hvilket betyder den hellige fontæne og er smukt beliggende i en frodig skov, samt Tirta Empul, et klassisk vandtempel, der stadig bruges til balinesiske ceremonier. Jeres guide vil forklare betydningen af de forskellige elementer fra den hinduistiske kultur, der er speciel for disse templer. I er tilbage på jeres hotel sidste på eftermiddagen. Overnatning på Atta Mesari
Afstand og rejsetid:
Trunyan – Pura Gunung Kawi – Tirta Empul – Ubud (29 km) 1 time
Dag 7: Ubud – Madlavnings kursus (M/F)
I bliver hentet kl. 08.00 og kørt til centrum af Ubud, hvor I møder jeres lokale kok og nyder en kop te eller kaffe, imens I får en kort briefing om dagens program. Med jeres kok som guide, besøger I det lokale marked, hvor I lærer om de forskellige regionale køkkener og observere det lokale liv, handlen og opleve en masse eksotiske frugter, grøntsager, urter og krydderier, der bruges I det indonesiske køkken.
Efter jeres tur på markedet, tager I et smut i rismarkerne, før I ender ved et traditionelt balinesisk køkken, hvor I får mulighed for at lære om balinesisk madlavning, under kyndig vejledning af en lokal ekspert og kok. I vil lærer at tilberede balinesiske signaturretter ved hjælp af gamle teknikker og blive fortrolig med de friske urter, krydderier og andre ingredienser, der gør den balinesisk mad så velsmagende. I vil også opleve hvordan man laver kokosolie. Til frokost kan I nyde frugten af jeres bestræbelser i køkkenet og forhåbentligt har det udmyndet sig i en lækker frokost af jeres egne kreationer. Bemærk: Dette er ikke en privat madlavningsklasse
Efter frokost er resten af dagen til fri disposition og I kan frit vandre rundt i Ubud’s gader og indsnuse atmosfæren i Bali’s kunstneriske og spirituelle hjerte. Udforsk de lokale markeder og butikker, der tilbyder varer fra hele øen, før I skal overvære den mest yndefulde af de balinesiske danse, Legong, en dans præget af betonede hånd- og øjenbevægelser og ledsaget af Gamelan (et instrumentalt ensemble, primært perkussion af gongonger, bækkener og fløjter). Det er en meget stilfuld dans udført af tre dansere, der fortæller historien om Rangkesari, en ung pige, der holdes fanget af Kong Lasem. Aftenen er til fri disposition. Overnatning på Atta Mesari
Dag 8: Ubud – Sanur (M)
Efter morgenmad bliver I kørt til jeres dejlige hotel ved Sanur stranden. Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Bali’s mest populære feriebyer og stedet at være, hvis I leder efter et rolig og afslappet sted. Sanur udgøres af en 5 km lang kyststrækning med dejlig hvid sandstrand og et koralrevet, der fungerer som bølgebryder og beskytter den brede sandstrand. Langs hele kyststrækningen løber der en dejlig strandpromenade, uden tvivl en af sanurs største attraktion.
Strandpromenaden bugter sig langs stranden, forbi hoteller, strandcaféer, butikker, fiskerbåde og elegante gamle villaer. Langs den fredelige hovedgade og hyggelige strandpromenade, kan man finde et væld af spændende restauranter og “warungs” (lokalt ejede og drevne restauranter), hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde.
Der findes også mange små hyggelige butikker, lokale markeder og templer, hvor balineserne udføre daglige ritualer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i deres levevis og kultur, samt bidrager til områdets charme og hyggelige atmosfære.
Om aftenen kan I besøge Sindhu markedet. Dette lille natmarked er kendt for sin lækre (og billige) streetfood. Her finde I bl.a den mest saftige (og autentiske) martabak – en indonesisk delikatesse, en tyk pandekage med et sødt eller krydret fyld, som normalt serveres med en sød karrysovs.
Om aftenen liver stranden og strandpromenaden op på ny. I lyset af solnedgangen og skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor. Overnatning på Respati Beach hotel.
Afstand og rejsetid:
Ubud – Sanur (50 km) 2 timer
Dag 9-13: Sanur (M)
I kan bruge dagene på at slappe af ved poolen eller på stranden, forkæle jer selv med massager og spabehandlinger, bade, snorkle, dykke, lære at surfe, kitesurfe eller stand up paddle boarding, tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali, tage på et snorkle cruise til øen Lembongan, spise seafood BBQ på stranden, besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer og meget mere.
Sanur afgiver stadig følelsen af at være en landsby med strandtempler, lokale markeder, små hyggelige gader med sjove butikker og det er den ideel base, hvorfra man kan udforske den sydlige halvø og det centrale Bali. Overnatning på Respati Beach Hotel
Dag 14: Afrejse fra Bali (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastisk oplevelser og uforglemmelige ferieminder
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.04 – 14.07.20 / 01.09 – 23.12.20 / 06.01 – 01.04.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 15895,-
Enkeltværelses tillæg dkk 3795,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 14.07 – 01.09.20 / 23.12.20 – 06.01.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 16595,-
Enkeltværelses tillæg dkk 4495,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Bali r/t
- Diverse lufthavnsskatter og afgifter
- 1 nat på Puri Taman Sari i deluxe værelse med morgenmad
- 1 nat på Cempaka Belimbing Villas i suite værelse med morgenmad
- 2 nætter på Adi Assri Beach Resort & Spa i deluxe garden view værelse med morgenmad
- 3 nætter på Atta Mesari i deluxe værelse med morgenmad
- 6 nætter på Respati Beach Hotel i superior værelse med morgenmad
- Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
- Engelsk talende lokalguide
- Transport, ture, udflugter og entreer som nævnt i programmet
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Måltider, som ikke er nævnt i programmet
- Ture, udflugter, transport og entreer, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs, drikkepenge, vasketøj osv.
- Visum til Indonesien kan fåes ved ankomsten og er gyldigt i 30 dage (check altid reglerne på www.um.dk)
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
- Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv
Vejret på Bali:
Bali kan besøges hele året rundt. Bali ligger tæt på ækvator i et tropisk klimabælte og har 2 sæsoner, regntid og tørtid.
Regntiden går fra oktober til marts og kendetegnes typisk ved korte tropiske regnskyl af 1-2 timer varighed sidste på eftermiddagen eller om natten og det usandsynligt, at det regner flere dag i træk. De seneste år har det regnet meget lidt i oktober og november, så man kan være heldig ikke at opleve meget regn i starten af regntiden.
Tørtiden går fra april til september. Selvom det er tørtid, kan man godt opleve regnbyger. De vil ofte være af meget kort varighed og med den høje luftfugtighed kan det være rart, da det sænker temperaturen og luftfugtigheden.
Temperaturerne på Bali ligger generelt imellem 22 grader (gennemsnitlig laveste temperatur) og 32 grader (gennemsnitlig højeste temperatur).