Hanoi, Halong bugten, Saigon og badeferie
Vores Hanoi, Halong bugten, Saigon og badeferie rundrejse, starter i den charmerende hovedstad Hanoi, hvor I oplever de vigtigste seværdigheder, samt har tid til på egen hånd at gå på opdagelse eller tage på udflugter. Derefter tager I på et 2 dages cruise i den berømte Halong bugt, med overnatning ombord på jeres cruise skib. Herefter tager I til den pulserende metropol Saigon, hvor I skal besøge de berømte Cu Chi tunneller og det fantastiske Mekong Delta. I får også tid på egen hånd, til at gå på opdagelse i denne spændende storby eller til at tage på udflugter.
Efter et oplevelsrigt ophold i denne hektiske storby, krydret med spændende udflugter, skal I på en afslappende badeferie.
I kan vælge at tage til de smukke strande ved Mui Ne, som ligger ca. 5 timers kørsel fra Saigon, hvor I kan nyde de lange hvide strande, de smukke naturlige omgivelser, forkæle jer selv, tage på spændende udflugter og dykke ned i den lokale kultur.
Eller I kan flyve til den fantastisk smukke og uberørte paradis ø Phu Quoc, som ligger ud for cambodias kyst, i bunden af den thailandske golf. Phu Quoc byder på kilometervis af lange hvide sandstrande, bjerge, floder, vandfald, øde øer og et overdådigt marine liv.
I kan selv vælge hvor meget eller hvor lidt I vil lave på jeres badeferie og I har masser af tid til at genoplade batterierne, tage på udflugter, dykke ned i den lokale kultur, nyde helende massager, afslappende spabehandlinger og lækker vietnamesisk mad og friskfanget fisk og skaldyr.
Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.
Highlights
- Metropolen Saigon
- Street food og vietnamesisk gastronomi
- Cho Lon (Chinatown)
- Historie, kultur og templer
- Krigsmuseet & Genforenings Paladset
- Operahuset & Notre Dame katedralen
- Ben Thanh & Binh Tay marked
- Cu Chi tunnellerne
- Mekong Deltaet og flydende markeder
- Mai Chau dalen
- Halong på land (Hoa Lu, Tam Coc & Ninh Binh)
- Den gamle bydel i Hanoi
- Ho Chi Minh komplexet
- Hoan Kiem søen & West Lake
- Halong bugten
- Badefereie ved Mui Ne eller på Phu Quoc
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Hanoi
Ved ankomsten til Hanoi, bliver I hentet og kørt til jeres dejlige hotel, centralt placeret i den gamle bydel. Resten af dagen er til fri disposition, til at gå på opdagelse i den gamle bydel eller nyde en kold øl ved Hoan Kiem søen.
Hanoi er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt eller evt ønsker at spise middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.
Vi kan anbefale følgende restauranter: KOTO, Green Tangerine, Grandma’s Restaurant, Home Moc, Le Tonkin, Press Club, Madame Hien, Quan An Ngon, Wild Rice, La Badiane, Club Opera Novel, La Verticale, Seasons of Hanoi, Old Hanoi, True Viet, Green Mango, Ly Club, Nineteen11, Au Lac House, Highway 4, Anh Tuyet, Wild Lotus, The Gourmet Corner Restaurant & Essence Cafe & Restaurant. Overnatning på Skylark Hotel
Dag 2: Byrundtur i Hanoi (M/F)
I dag skal I opleve de største og vigtigste attraktioner i Hanoi. I besøger Litteratur templet, bygget i 1070 og det første nationale universitet i Vietnam, Ho Chi Minh komplekset, som huser Ho Chi Minh’s mausolæum, Ho Chi Minh’s have, Ho Chi Minh’s hus på pæle og beskyttelsrummet, hvorfra han dirigerede de nordvietnamesiske tropper under Vietnam krigen, president paladset og pagoden på en søjle. den smukke West Lake og Tran Quoc pagoden fra det 6 århundrede, før I nyder en dejlig frokost i byens centrum.
Om eftermiddagen besøger I den gamle bydel, det etnologiske museum, Hang Be marked, Hoan Kiem søen og Ngoc Son templet og I slutter dagen af med at opleve det fantastiske vanddukketeater. Overnatning på Skylark Hotel
Dag 3: Hanoi (M)
Hanoi, vietnams andenstørste by og hovedstad, ligger ved den røde flod i det nordlige Vietnam og er en fascinerende blanding af øst og vest, der kombinerer arkitektur af traditionelle kinesisk-vietnamesiske motiver med fransk flair.
Hanoi har bevaret sin charme fra svundne epoker og det gamle kvarter, bliver kun overgået af Hoi An’s, hvad angår velbevaret kolonial og prekolonial arkitektur i smalle, charmerende og vidunderligt atmosfæriske gader.
Dagen er til fri disposition. I har rigeligt med tid til at udforske Hanoi’s hyggelige og charmerende gamle bydel til fods, på cykel eller med rickshaw. Den er kendt for sine 50 gader, som i tidernes morgen, blev opkaldt efter det produkt, der blev solgt i gaden, som f.eks guldgaden, bambusgaden, træskærergaden osv.
Den gamle bydel ligger omkring den idylliske Hoan Kiem sø og er delt op i fire distrikter, Hoan Kiem, Ba Dinh, Hai Ba Trung og Dong Da og står i stærk kontrast til skyskraberene og indkøbscentrene i de nyere vestlige distrikter Cau Giay, Thanh Xuan, Ha Dong og Nam Tu Lie.
Her kan I vandre rundt i de smalle og hyggelige gader og opleve den travle hverdag, de charmerende butikker eller drikke en kop vietnamesisk kaffe ved søen.
I kan slappe af ved West Lake eller Hoan Kiem søen, besøge nogle af de spændende markeder, så som Hang Be og Dong Xuan markederne, shoppe i alle de spændende butikker, besøge det etnologiske museum, kunst museet, kvinde museet, spise lækker vietnamesisk mad, deltage i et madlavningskursus eller udforske den lokale madscene og madkultur på en af de mange street food ture.
I kan tage på cykelture i oplandet eller spændende udflugter til Hoa Lu & Tam Coc (Ha Long på land), Parfume pagoden, den røde flods delta, Mai Chau dalen eller de omkringliggende landsbyer og templer. I kan også besøge andre store attraktioner i Hanoi, så som Tran Quoc pagoden fra det 6 århundrede, Opera Huset og Hanoi Hilton, Overnatning på Skylark Hotel
Dag 4: Hanoi – Halong bugten (M/F/A)
I blive hentet på jeres hotel og kører til den UNESCO fredede Ha Long bugt (3 timer). Ha Long bugten, ligger i Tonkin golfen, i Quang Ninh provinsen og dækker et areal på 1500 km2.
Den enestående og naturskønne bugt har mere end 1600 kalkstens øer, hvoraf de fleste er ubeboede og upåvirkede af mennesker. Bugten er hjemsted for øer i alle størrelser, samt nationalparker, strande, koralrev, subtropiske skove, ferskvandssumpe, søer og majestætiske grotter.
Ha Long bugten er berømt for sin naturskønne karst topografi, bestående af smukke kalkstens øer og en maleriske, uspoleret natur. Ha Long bugten er et spektakulært havlandskab, skulptureret af naturen og de storslåede kalkstens øer, bugter og huler, er usædvanligt veludviklede og blandt de bedst bevarede i verden.
Ved ankomsten til Ha Long bugten bliver I overført til jeres traditionelle junke og indkvarteret, hvorefter I nyder en dejlig frokost. I sejler ud i Ha Long bugten og cruiser igennem dette smukke verdens naturarv område. Undervejs passerer I bizarre klippeformationer, perlefarme, flydende landsbyer og øer med sandstrande, hvorfra der er mulighed for at svømme. Nyd en lækker middag om bord. Overnatning ombord på Glory Legend
Dag 5: Halong bugten – Hanoi – Saigon (M)
Morgenmad ombord på båden. Efter morgenmaden fortsætter I med at cruise i den unikke Halong bugt på vej tilbage til Halong. Ved ankomsten til Halong bliver I hentet og kørt til Hanoi, hvor I afleveres i lufthavnen og flyver til Saigon. Ved ankomsten til Saigon, bliver I hentet I lufthavnen og kørt til jeres dejlige hotel i centrum at Saigon. Hotel Sanouva er et nyrenoveret, dejligt og hyggeligt hotel med en fantastisk beliggenhed midt i Saigon. Resten af dagen er til fri disposition.
Om aftenen kan I tage en sundowner på en af de mange rooftop barer, så som EON Helibar på toppen af den 176 meter høje Bitexco bygning, SKYXX Garden & Lounge, Social Club, AIR Saigon, Vertical Skybar, Skyloft by GLOW eller de historiske tagterrasser, så som den ikoniske Saigon Saigon på Hotel Caravelle, samlingssted for internationale krigskorrespondenter og diplomater i 60’erne og 70’erne, samt den australske ambassade, New Zealands ambassade og Saigon-bureauerne for NBC, ABC og CBS, M Bar på The Majestic eller Rooftop Garden på Rex Hotel, hvor Five O’Clock Follies, de amerikanske styrkers briefing af pressen, fandt sted hver dag under den amerikanske krig, som den kaldes i Vietnam.
Saigon er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt, Dinner cruise på Saigon floden eller middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.
Vi kan anbefale følgende restauranter: Huong Lai, Com Nieu Saigon, Au Parc Saigon, Bahn Xeo 46A, Barbeque garden, Blanc, La Carmague, Ly Club, L’Usone, Moo Beef Steak, Namo, Ngon Restaurant, Secret House, SH Garden, The Deck & The Refinery. Overnatning på Hotel Sanouva
Dag 6: Saigon – Cu Chi Tunnellerne – Saigon (M)
Dagens tur begynder klokken 08:30. I tager tidligt afsted for at undgå folkemængderne ved Cu Chi. Som I kører igennem forstæderne til Ho Chi Minh City og efterlader byens skyline i baggrunden, kommer I ud i landdistrikterne, hvor I kan se det daglige liv, rismarkerne, landsbyer og frugtplantager, alt sammen typisk for det sydlige Vietnam.
Cu Chi tunnellerne blev påbegyndt i slutningen af 40´erne af Viet Minh i kampen mod franskmændene. Fra begyndelsen af 60´erne udbyggede Vietcong tunnelnettet og i Cu Chi provinsen alene var der mere end 250 km. tunneller i 3 etager (3 m., 6 m. og 8-10 m under jorden), med et utal af faldlemme, opholdsrum, ammunitionslagre, våbenværksteder, felthospitaler, kommandocentraler og køkkener.
Herfra kunne Vietcong opererer dybt bag de amerikanske linjer og rette snigangreb imod amerikanske baser og patruljer. Området blev kaldt ”Jerntrekanten” da der lå tre store amerikanske baser i området.
Ved ankomsten til Cu Chi, tilbringer I et par timer med at opleve de fantastiske tunneller med en lokal guide. Hør hvordan beboerne konstruerede det indviklede, underjordisk netværk af tunneller. Kravl ned under jorden og se de små kamre og forestille dig, hvordan livet var for dem der boede der. Hør de utrolige fortællinger om udholdenhed, levevilkårene og de usædvanlige fødevarer, som beboerne spiste for at overleve. Tilbage på overfladen kan I opleve de fælder, som Vietcong benyttede, så som bambusfælder og kamouflerede faldgruber.
I løbet af turen vil guiden fortælle om krigens indvirkning på lokalsamfundet og landet som helhed. Efter besøget kører I tilbage til Ho Chi Minh City, hvor I ankommer omkring kl.13.00. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Hotel Sanouva
Dag 7: Saigon – Mekong Deltaet – Saigon (M/F)
I dag skal I opleve det fantastiske Mekong Delta, I bliver hentet på hotellet kl. 08.00 og kører til Ben Tre i Mekong deltaet (de ni dragers delta). Mekong floden har sit udspring i Himalaya og løber 4500 km igennem 6 lande og på det sidste stykke igennem Vietnam, har den dannet det 40500 km2 store Mekong delta, som løber ud i det Sydkinesiske Hav.
Mekong deltaet er kendt som vietnams riskurv eller madkammer. Det er det eneste sted i Vietnam, hvor det tropiske klima og rigeligt med nedbør, giver så optimale vækstbetingelser, at man kan høste afgrøder 3 gange om året. Det er primært rismarker, der dominerer det flade land, men frugt og sukkerrørsplantager, er også meget udbredt.
Ved ankomsten til Ben Tre, går I ombord på en lokal Sampan og får det første glimt af livet i Mekong deltaets labyrinter af vandveje. I sejler imellem de små øer i deltaet, med sjove navne som dragen, enhjøringen, skildpadden og fenix øerne. Undervejs besøger i en lille fabrik, der producerer håndværk ud af kokosnødder. I besøger også skildpadde øen, hvor I udforsker en frugthave og smager på de friske, tropiske frugter.
Derefter skifter I gear og køre med hestevogn, ad lokale veje og stier til en frodig have. Smag på den lokale honning, der høstes af beboerne og er berømt i hele Vietnam. I vender tilbage til floden, denne gang I en robåd. Den mindre båd gør, at I kan sejle ind i små kanaler og opleve det lokale liv, plantager og lunde af palmetræer.
Efter jeres utrolige eventyr i Mekong deltaet, spiser I en dejlig frokost på en lokal restaurant, før I vender tilbage til Ho Chi Minh City. På vejen stopper I ved Vinh Trang pagoden. Denne massive buddhistiske pagode byder på imponerende arkitektur og en utrolig samling statuer, herunder en flot jade statue. I er tilbage I Ho Chi Minh City sidst på eftermiddagen. Overnatning på Hotel Sanouva
Dag 8: Saigon (M)
Dagen er til fri disposition. Ho Chi Minh City, i dagligt tale Saigon, bombarderer dig med indtryk, fra først øjeblik, med sine eksotiske dufte, farverige markeder, livlige og travle gademiljø, mængden af mennesker og motorcykler i sammenfiltrede klynger ved ethvert gadekryds.
Saigon sover aldrig, på alle gadehjørner er der boder, der sælger lækre sandwich (Banh Mi), elektronik, tøj og gadekøkkener med lokale, der spiser Pho eller drikker vietnamesisk kaffe. Om aftenen kan man opleve hvordan de lokale går tur i gader og stræder, spiller badminton eller jogger i parkerne, der er street food boder alle vegne og cafeer, barer og restauranter er fulde af ivrigt snakkende mennesker.
Saigons centrum er en blanding af traditioner, historie og det sidste nye. På gaderne Nguyen Hue, Dong Khoi og Le Loi, ligger smarte butikker med alle de store internationalt kendte mærker og går man ned af en sidegade, er der lokale designere og små familie ejede butikker.
Der er store prangende boulevarder med huse i fransk kolonistil, flotte internationale restauranter og sidegader med typiske vietnamesiske tunnelhuse og gadekøkkener, hvor de lokale på små plastikstole på fortovet, nyder typiske vietnamsiske specialiteter, så som Bahn Xeo (rispandekage med rejer, svinekød, urter), Com Tam Suon Nuong (grillet svinekotelet med ris, spejleæg og grøntsager), Bun Thit Nuong (Teriyaki grillet svinekød med nudler), Bot Chien (stegte riskager med æg), Bahn Khot (vietnamesisk æbleskive med rejer), BBQ kylling, BBQ and og Chili krabber med øl.
Tiden er jeres egen, hvis I står tidligt op, kan I vandre en tur i en af parkerne. Se de lokale dyrke Tai Chi og opleve hvordan byen vågner og kommer til live. I kan også slappe af med en dejlig omgang massage eller spabehandling. I har masser af tid til at udforske denne utrolige metropols seværdigheder, markeder, små gader og det fantastiske udbud af street food til fods eller fra bagsædet af en scooter.
Af seværdigheder kan nævnes Ben Thanh marked, krigsmuseet, Genforenings Paladset, Operahuset, Hotel Continental, hvor Graham Greene skrev sin berømte roman “The Quiet American”, Notre Dame katedralen, det gamle postkontor, Cho Lon (Chinatown), Binh Tay marked, Cho Lon mosken, Thien Hau pagoden, Quan Am pagoden og rådhuset. Overnatning på Hotel Sanouva
Option 1 – Badeferie ved Mui Ne (Phan Thiet):
Dag 9: Saigon – Mui Ne (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til jeres dejlige resort ved den smukke strand i Mui Ne (219 km og 4-5 timer). Pandanus Beach Resort er et fantastisk dejligt resort og et af vores favorit hoteller i Mui Ne. Det ligger i en dejlig tropiske have, lige ud til en smuk privat strand og er den rolig oase, hvor man rigtigt kan genoplade batterierne.
Når solen går ned i horisonten, kan I nyde en forfriskende sundowner eller forkæle jeres smagsløg med lækkerier i hotellets restaurant, imens I ser ud over havet. Overnatning på Pandanus Beach Resort.
Dag 10-14: Mui Ne (M)
Mui Ne er en traditionel fiskerlandsby, som siden 90’erne er blevet en populær stranddestination. Området er gået fra at have få små familie ejede gæsthuse til nu at have en del store internationale resorts, der ligger spredt langs den 50 km langs kystlinje, der løber fra Mui Ne til Phan Thiet. Heldigvis er livsstilen for det lokale fiskerisamfund, forblevet uændret, og Mui Ne’s dejlige strande er stille og rolig, fantastiske til vandreture, jogging og spektakulære solnedgange.
Phan Tiet, som er en del større, er berømt for sin fiskesauce, en vigtig ingrediens i de fleste vietnamesiske retter. Der er en bred vifte af indkvartering, og restauranter, som tilbyder et stort udvalg af lækker friskfanget fisk og skaldyr til meget overkommelige priser. Der er golfbaner, smukke pagoder, spektakulære røde og hvide sandklitter, samt en række vandsportsaktiviteter, så som kitesurfing, windsurfing, paddleboarding og kayaking.
Tiden er jeres egen. I kan forkæle jer selv med en dejlig omgang massage eller afslappende spabehandling, slappe af ved poolen eller på stranden. I har masser af tid til at nyde naturen, vandre langs stranden, nyde hinanden, lære at lave vietnamesisk mad og til at udforske området på cykel, ATV eller i varmlufts ballon.
I kan også tage på spændende udflugter til f.eks Phan Thiet, Mui Ne marked og havn, Fairy stream, en miniature version af Grand Canyon, Mui Ne Hotspring center, sydøst asiens største liggende Buddha på Taku bjerget eller I kan tage en omgang golf på Sea Link Golf Course. Red and White Sand Dunes er absolut et besøg værd, her kan man kan stå på ski eller slæde ned af bakkerne, køre i dune buggies eller endog ride på strudser. Overnatning på Pandanus Beach Resort
Dag 15: Afrejse fra Mui Ne (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt til Saigon lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og uforglemmelige ferieminder.
Option 2 – Badeferie på Phu Quoc Island:
Dag 9: Saigon – Phu Quoc (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til Saigon lufthavn, hvorfra I flyver til den utroligt smukke paradis ø, Phu Quoc. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres dejlige resort ved den smukke Cua Can strand.
Green Bay Phu Quoc Resort & Spa er et af vores favorit hoteller på Phu Quoc. Det er et fantastisk dejligt resort, med hygge og charme, samt en fantastisk beliggenhed i en dejlig tropiske have, lige ud til en smuk privat strand.
Det er det ideele sted til forkælelse og afslapning. Det er en tropisk oase og det perfekte sted at glemme alt om hverdagens stress og jag, slappe af og rigtigt genoplade batterierne.
Når solen går ned i horisonten, kan I nyde en forfriskende sundowner med udsigt over havet eller forkæle jeres smagsløg med lækkerier i hotellets restaurant. Overnatning på Green Bay Phu Quoc Resort & Spa
Dag 10-14: Phu Quoc (M)
Phu Quoc er en rigtig perle, som heldigvis er ukendt for de fleste. Phu Quoc er 50 km lang og 25 km bred og den største ø i Vietnam. Den ligger i en øgruppe med 27 andre småøer, hvoraf de fleste er ubeboede og er en paradis ø, med hvide sandstrand så langt øjet rækker, idylliske lokalsamfund, fiskerlandsbyer, floder, vandfald, bjerge og et krystal klart hav.
Phu Quoc er en af Asiens mindst udviklede strand destinationer og har status som beskyttet national park under UNESCO. Den er endnu ikke opdaget af masseturismens horder og øens klare vand, uspolerede strande, utrolige marineliv, frodige landskaber og charmerende lokale karakter, gør den ideel til en afslappende badeferie.
Omkring 50 procent af Phu Quoc er nationalpark, der ligger inden for Kien Giang reservatet. Øen er bjergrig og har ikke mindre end 99 bjergtoppe, hvor Chua bjerget er det højeste på 603 meter.
Phu Quoc er et rent paradis for snorklere og dykkere. Den byder på uspolerede øer og rev, der vrimler med marineliv, der er ikke mindre end 108 forskellige typer koraller, 135 typer revfisk og 132 typer bløddyr, samt søkøer, hajer og skildpadder. Øens centrum er beklædt af tropisk regnskov, som er perfekt til dagsture og vandreture.
Tiden er jeres egen, I kan forkæle jer selv med helende massager og afslappende spabehandlinger, slappe af ved poolen eller på stranden. I har masser af tid til at nyde naturen, vandre langs stranden, nyde hinanden og til at udforske nogle af øens ca. 20 andre strande eller lokale landsbyer på scooter.
I kan tage på sejlture til andre øer, så som den smukke Hon Xuong island (Robinson Crusoe island) eller tage verdens længste kabelbane (8km) til Hon Thom island.
I kan også besøge Duong Dong, der både har morgen og aftenmarked eller Nuoc Man fabrikken, der efter sigende producerer verdens bedste fiskesovs (The Champagne of fish sauces). Overnatning på Green Bay Phu Quoc Resort & Spa
Dag 15: Afrejse fra Phu Quoc (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt til Phu Quoc lufthavn, hvorfra I via Saigon flyver hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og uforglemmelige ferieminder.
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
LÆS MERE OM VORES HALVDAGS, HELDAGS OG AFTENUDFLUGTER HER…..
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris option 1 – Badeferie ved Mui Ne
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.02 – 04.05.20 / 30.09 – 31.12.20
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 16495,-
Enkeltværelses tillæg dkk 4195,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 04.05 – 30.09.20
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 15995,-
Enkeltværelses tillæg dkk 3895,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Hanoi / Saigon – København
- Fly Hanoi – Saigon med Vietnam Airlines på turistklasse
- Lufthavnsskatter
- Transfer fra Hanoi lufthavn til hotellet
- 3 nætter på Skylark Hotel i superior dobbeltværelse med morgenmad
- Byrundtur i Hanoi
- 2 dages Halong Bay cruise med helpension og overnatning på Glory Legend i deluxe kahyt
- Transfer fra Saigon lufthavn til hotellet
- 4 nætter på Hotel Sanouva i premium deluxe værelse med morgenmad
- Halvdags tur til Cu Chi tunnelerne
- Heldags tur til Mekong Deltaet
- Privat transfer fra hotellet i Saigon til hotellet i Mui Ne
- 6 nætter på Pandanus Beach Resort i superior standard værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet i Mui Ne til Saigon lufthavn
- Måltider som nævnt i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
- Transport, ture, udflugter og entreer ifølge programmet
- Engelsk talende lokalguide på ture og udflugter
Pakkepris option 2 – Badeferie på Phu Quoc Island:
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.02 – 01.04 / 30.09 – 31.12.20
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 18895,-
Enkeltværelses tillæg dkk 5795,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.04 – 30.09.20
Pr person i delt dobbeltværelse på fra dkk 17695,-
Enkeltværelses tillæg dkk 4895,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Hanoi / Saigon – København
- Fly Hanoi – Saigon – Phu Quoc – Saigon med Vietnam Airlines på turistklasse
- Lufthavnsskatter og afgifter
- Transfer fra Hanoi lufthavn til hotellet
- 3 nætter på Skylark Hotel i superior dobbeltværelse med morgenmad
- Byrundtur i Hanoi
- 2 dages Halong Bay cruise med helpension og overnatning i deluxe kahyt
- Transfer fra Saigon lufthavn til hotellet
- 4 nætter på Hotel Sanouva i premium deluxe værelse med morgenmad
- Halvdags tur til Cu Chi tunnelerne
- Heldags tur til Mekong Deltaet
- Privat transfer fra hotellet i Saigon til Saigon lufthavn
- Privat transfer fra Phu Quoc lufthavn til hotellet
- 6 nætter på Green Bay Phu Quoc Resort & Spa i garden view bungalow med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet til Phu Quoc lufthavn
- Måltider som nævnt i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
- Transport, ture, udflugter og entreer ifølge programmet
- Engelsk talende lokalguide på ture og udflugter
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Entreer, udflugter, ture og transport, som ikke er nævnt i programmet
- Personlige udgifter, såsom drikkevarer, souvenirs, vasketøj, kamera gebyrer, drikkepenge til guide osv
- Måltider og andre ydelser end dem nævnt i programmet
- Vietnamesisk Visum (påkrævet ved ophold på over 15 dage for danske statsborgere)
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage, under højsæsonen eller Formel 1 i Hanoi, samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter
Vejret i Vietnam:
Nordvietnam: Okt-apr: Vinter sæson. Temperaturer gennemsnitlig: 10-15C. Maj-sep: Sommer med regn og lejlighedsvise storme, temperaturer gennemsnitlig: 25-30C.
Central Vietnam: Jan-aug: Tørreste tid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C. Nov-dec: tyfoner og tropiske stormsæson. Sep-dec: Regntid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C
Sydvietnam Maj-okt: Regntid. Men det regner sjældent hele dagen lang, typisk i regnskyl af 1-2 timers varighed sidst på eftermiddagen eller om natten. Nov-april: Den tørre sæson. Konstante temperaturer året igennem: 25C – 30C. Mar-apr: varmeste tid