DENNE REJSE ER VORES MEST POPULÆRE RUNDREJSE GENNEM MANGE ÅR – OG MED GOD GRUND…
Afrikas højeste bjerg rejser sig 5.895 meter over den afrikanske slette. Bestigningen af Kilimanjaro er hård, men kan gennemføres af de fleste med den rigtige forberedelse. Vi anbefaler en 7 dages bestigning, der giver den bedste tilvænning, samt optimale forberedelse forud for topbestigningen. Oplevelsen af at stå på Afrikas tag er ubeskrivelig og alle anstrengelserne værd!
- Bestigning af Kilimanjaro, verdens højeste fritstående bjerg
- 7 dages trekking på Machame-ruten: Vi har tilføjet en ekstra dag til standard-ruten for at sikre optimal akklimatisering
- Erfarne guider og godt udstyr sørger for gode topchancer
- Overnatning på det hyggelige Springland Hotel før og efter bestigningen
- Forlæng rejsen med verdensklasses safari og badeferie på skønne Zanzibar
Machame er vores mest populære rute og kan gøres på 6 dage/5 nætter, men vi anbefaler, at man tager en ekstra dag. Det giver den bedste akklimatisering og forberedelse forud for topbestigningen. Med en begyndende stigning gennem den frodige regnskov, hvor nysgerrige sort-hvide colobus-aber holder øje med os fra træerne. På andendagen kommer vi ud af den tætte skov, og landskabet ændrer sig radikalt med lavere vegetation og tørt moorland. Fra Shira-plateauet er der flotte udsigter til Kibo, Mt. Meru og gletsjerne ved Western Breach.
Den forskelligartede vegetation langs ruten gør, at ruten alle dage er afsindig smuk, varierende og overraskende. Terrænet går efterfølgende over i alpint ørkenlandskab, for til sidst at slutte på Uhuru Peak med arktiske tilstande, og hvor temperaturen kan komme helt ned på -20 grader – i alt kommer du gennem 5 klimazoner under bestigningen.
Der er forskellige ruter til Uhuru Peak, toppen af Kilimanjaro, nogle hårdere end andre. De fleste i god fysisk form kan komme op på toppen af Kilimanjaro, men det er ikke “bare lige”. Det er trods alt et bjerg, hvis top ligger højere end base camp på Mount Everest!
Få svar på flere spørgsmål om bestigningen af Kilimanjaro på siden Værd at vide om bestigning af Kilimanjaro
Highlights
- Optimal akklimatisering
- 7 dage på bjerget
- Fly og hviledag er inkl.
- Afgange hver dag
- Små grupper
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Afrejse København/Billund/Aalborg
Afrejse fra København/Billund/Aalborg kl. ca. 06.00 via Amsterdam. Ankomst lokal tid kl. 19.45 i Kilimanjaro Lufthavn. Her bliver du hentet og kørt til Springland Hotel (cirka 1 time) lige uden for Moshi. Springland Hotel vil være jeres base før og efter bestigningen af Kilimanjaro. Den første vandredag går primært op gennem regnskoven.
Dag 2: Hviledag + forberedelse til bestigningen
Morgenmad på lodgen. Vi anbefaler at tage denne ekstra dag i Moshi, inden du starter bestigningen. Her har du tid til at slappe af ved poolen, gå en tur ind til Moshi og besøg det lokale marked, veksle penge og nappe en god lokal kaffe på en af byens mange kaffebarer.
Vi afholder også briefing denne dag, hvor vi gennemgår udstyr og de næste dages tur mod toppen. Mangler du udstyr, er det også muligt at leje. (m/-/-)
Dag 3: Machame Camp 2.980m (5-6 timers vandring)
Morgenmad på hotellet, og derefter køres til Machame Gate. Indskrivning, registrering, vejning og betaling tager ca. en time. Derefter starter opstigningen gennem den smukkeste tætte regnskov, hvor lianerne slynger sig ind i hinanden, og mosen gror på samtlige grene, og måske du er heldig at spotte end af de sjældne sort-hvide Colobus aber. Frokosten spises på vejen til campen. Turen slutter i Machame Camp i 2.980 meters højde, hvor der spises aftensmad og overnattes.
Dag 4: Shira Camp 3.840m ( 5-6 timers vandring)
Morgenmad i campen. Derefter starter turen med en stigning, som tager dig ud af regnskoven og op på Shira Plateau med det særegne moorland, og landskabet åbner sig virkelig op. Vegetationen bliver lavere og lavere og mere og mere stenet, jo højere op, du kommer op. Turen går gennem et meget smuk forskelligartet landskab helt op til Shira Camp, som ligger i 3.840 meters højde. Udsigten fra toppen er alle anstrengelserne værd!
Dag 5: Barranco Camp 3.950m (5-7 timers vandring)
Morgenmad i campen. Vi følger vi en fin sti op over plateauet, og landskabet bliver mere og mere tørt og bart, og vegetationen bliver mindre og lavere i takt med, at vi kommer op i højden. Og højden begynder for alvor at kunne mærkes, og tempoet holdes “Pole Pole” (langsomt, langsomt), som vores guide hele tiden minder os om. Heldigvis er dagens vandring enormt flot med smukke udsigter til Kibo og Mount Meru, som stikker op af skyerne bag os. Vi følger en mindre højderyg op mod Lava Tower (4.500m), med fine udsigter til gletsjerne ved Western Breach. Turen op til Lava Tower er lidt hård, men er rigtig god for akklimatiseringen, og herfra venter en nedstigning ned til Barranco Camp 3.950m, hvor der bliver spist aftensmad og overnattes.
Dag 6: Karanga Valley 3.990 (5-7 timers vandring)
Vi har lagt en ekstra dag ind i bestigningen for at optimere akklimatiseringen og dermed øge chancen for succes på toppen. Dagens vandring starter med en berygtede Barranco Wall, der ser værre ud end det i virkeligheden er. Stien er god, og det er en sjov og afvekslende strækning, og udsigten fra toppen er intet mindre end fantastisk. Turen fortsætter ned mod den smukke Karanga Valley, og der spises frokost på vejen. På den anden side af dalen er dagens camp, hvor der bliver spist aftensmad og overnattes. Porterne på vej op mod Barafu Camp i cirka 4600 meters højde.
Dag 7: Barafu Camp 4.550m (2-3 timers vandring)
Morgenmad i campen. Derefter går turen fra Karanga til Barafu Hut. Det er turens korteste vandredag, og det betyder, at man er fremme i Barafu til frokost, så der er masser af tid til afslapning inden nattens topbestigning. Der spises tidlig aftensmad, og så er det ellers ind og få sovet lidt, inden turen går mod Afrikas tag.
Dag 8: Uhuru Peak topbestigning (5-7 timers bestigning)
Denne dag begynder allerede ved midnat. Efter en skål havregrød og en kop te begynder turen mod toppen, Uhuru Peak. Starten på topbestigningen er mørk og kold, men synet af lyskegler op ad bjerget og en forhåbentlig klar stjernehimmel er et spektakulært syn. I 5.600 meters højde når vi Stella Point, der er selve krater kanten. Udsigten er fantastisk! Solen er på vej op, og der er frit udsyn til gletsjerne på toppen, og i det fjerne kan man nu se Uhuru Peak. Det sidste stykke til toppen er en jævn stigning med målet inden for rækkevidde. Når du toppen, kan du ønske dig selv tillykke med at have besteget Afrikas højeste bjerg, og verdens højeste fritstående bjerg Uhuru Peak i 5.895 meters højde. Efter toppen er blevet foreviget, går turen tilbage mod Barafu Camp, hvor der er tid til lidt hvile og frokost, inden turen går videre ned til Mweka Camp i 3000 meters højde. Her bliver der spist aftensmad og overnattet.
Dag 9: Mweka til Moshi (3-4 timers vandring)
Efter morgenmaden er stemningen høj i lejren, og det er tid til at betale holdet drikkepenge. Humøret er altid høj i Mweka Camp, da alle hjælpere får drikkepenge denne dag. Det sidste stykke tager 3-4 timer, og vi er igen nede i tæt vegetation. Turen slutter ved Mweka Gate 1.480m, hvorefter turen går tilbage til Springland Hotel i Moshi, hvor du kan se frem til velfortjent bad, en kold Kilimanjaro-øl og en blød seng.
Dag 10: Hjemrejse (eller forlæng med safari og/eller Zanzibar)
Sidste dag i Tanzania, med mindre du har valgt af forlænge turen med safari (Se safari Tanzania) eller Zanzibar.
Morgenmad på lodgen. Dagen idag er du på egen hånd i Moshi og omegn. Du kan overveje at besøge den Internationale skole i Moshi, som er super interessant – i hvert fald hvis man har læst Jakob Ejerbos Afrika-triologi (som kan varmt anbefales!!). Meget af handlingen foregår i Moshi, og det er et rigtig fedt billede på den ’afrikanske’ kultur set med danske/afrikanske øjne.
Sørg også for at få på opdagelse på nogle af de små kaffe-barer i Moshi – der er masser at vælge i mellem, og kaffe-bønnerne er høstede på Kilimanjaros skråninger og ristet af lokale i området, så man støtter den lokale økonomi – og går det jo heller ikke noget, at det smager fantastisk!
Det kan også være, at det bare er tid til at slappe af ved poolen og hvile benene efter bestigningen. (m/-/-)
Dag 11: Ankomst København/Billund/Aalborg
Skift i Amsterdam, og ankomst til København eller Billund om formiddagen.
Skulle I have særlige ønsker i forhold til rute, antal dage på bjerget dansk guide eller andet, så kontakt os og få et uforpligtende tilbud.
Få svar på flere spørgsmål om bestigningen af Kilimanjaro på siden
FORLÆNG DIN REJSE MED SAFARI OG ZANZIBAR?
Safari
I Tanzania finder du noget af Afrikas bedste safariområder, og det er en perfekt måde forlænge dit eventyr i Afrika med en safari i det legendariske Ngorongoro-krater eller på Serengeti-sletten. Vi anbefaler en 4-dages tur med priser fra kr. 8.890,-
- Tarangire / Lake Manyara
- Ngorongoro + Serengeti
- Serengeti
- Serengeti – retur til Moshi
Læs mere om safari i Tanzania her og se udvalget af muligheder herunder.
Zanzibar
Farverige Zanzibar er en kulturel smeltedigel, der er meget anderledes end fastlands-Afrika. I Stone Town får du indblik i øens historiske fortid som handelscemtrum mellem Østen, Arabien og Afrika, hvor særligt slavehandel spillede en stor rolle. På de nordlige og østlige kyster finder du fantastiske strande med kridhvidt sand og azurblåt hav, der er den perfekte afslutning på din rejse til Tanzania. Snup et par dage i Stone Town og slut af med 4-5 dage ved stranden.
Læs mere om rejser til Zanzibar her:
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pris: Fra DKK 23.780,-
- Fly København/Billund/Aalborg – Kilimanjaro t/r
- Lufthavnsafgifter
- Transfers fra Kilimanjaro lufthavn til hotel t/r
- 3 nætter på Springland Hotel inkl. morgenmad
- 7 dage/6 nætter bestigning af Kilimanjaro med fuld forplejning
- Telt og underlag på bestigningen
- Egen guide, kok, portere, park fees
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Administrationsgebyr og udvidet EU ansvarsforsikring DKK 100,- per person
- Drikkepenge – regn med omkring 350 USD
AFGANGE, TURE OSV.
De fleste af vores bestigninger laves på individuel basis og tilpasses dig/jer – ingen gruppe er for stor eller for lille. Vi har både haft solo-bestigninger såvel som filmproduktioner, så fortæl os gerne, hvad I drømmer om, og så skal vi nok komme med et tilbud på det.
Overnatning på trekket:
På denne rute overnatter vi i telt under hele bestigningen. Vi benytter gode 2-personers ekspeditionstelte fra Eureka og Mountain Hardware, og sammen med liggeunderlag er det inkluderet i bestigningen. Desuden medbringes også et køkkentelt, hvor måltiderne indtages. Du skal selv medbringe sovepose. Vi anbefaler em sovepose, der kan klare ned til -10 grader.
Bestigningen:
Trekket ledes af en erfaren, engelsktalende, certificeret guide. Derudover vil teamet bestå af 1-2 assistentguider, kok og portere, der bærer al fællesbagage, telte, mad og op til 15 kg personligt udstyr. Teamet sørger for at sætte telte op, som står klar, når vi kommer frem til dagens camp. Størrelsen på gruppen er max 12 personer.
Mad & drikke på trekket:
En uddannet kok sørger for, at der er mad og drikke på hele trekket. Morgenmaden består typisk varm grød, brød med tilbehør, æg samt kaffe og the. Frokosten indtages undervejs enten som madpakker eller i madteltet, og aftensmaden består oftest af en suppe, varm hovedret med ris, pasta eller kartofler, samt frugt eller snacks til dessert. Det anbefales, at du medbringer lidt chokolade, müslibar, nødder, tørret frugt eller andre snacks. Det er også en god idé at tage noget energipulver eller lignende med til at blande i vandet – på den måde får du lidt ekstra energi, og normalt betyder det også, at man får indtaget mere væske.
Bagage:
På dagens vandring bærer du selv en dagstursrygsæk, hvor du har udstyr, proviant og vand til dagens vandring. Desuden kan du medbringe max 15 kg, som bæres af porterne. Sørg for at pak denne bagage i en ‘blød taske’ (sportstaske, rygsæk eller duffelbag) og det er en rigtig god ide, at medbringe nogle plastic-sække, så du kan pakke dit grej vandtæt. Se pakkelisten på turene herunder.
Få svar på flere spørgsmål om bestigningen af Kilimanjaro på siden Værd at vide om bestigning af Kilimanjaro