Saigon, eventyr i Mekong deltaet og luksusbadeferie på paradisøen Con Dao
Oplev den pulserende metropol Saigon, hvor I har masser af tid på egen hånd, til at gå på opdagelse storby eller at tage på spændende udflugter.
Tag derefter på et fantastisk eventyr dybt inde i Mekong deltaet. Brug fire dage på at udforske labyrinter af vandveje og landsbyer på cykel og i båd. Dyk ned i de rige kulturer og fantastiske landskaber, se dygtige kunsthåndværkere på arbejde, mød venlige landmænd og forskellige etniske grupper og nyde den rolige atmosfære og det lokale liv i Mekong Deltaet.
Efter et oplevelsrigt ophold i Mekong Deltaet, skal I på en afslappende badeferie. I sejler til den fantastisk smukke og uberørte paradis ø Con Dao. Den byder på lange øde sandstrande, bjerge, floder, vandfald og et overdådigt marine liv.
I kan selv vælge hvor meget eller hvor lidt I vil lave på jeres badeferie og I har masser af tid til at genoplade batterierne, tage på udflugter, dykke ned i den lokale kultur, nyde helende massager, afslappende spabehandlinger og lækker vietnamesisk mad, friskfanget fisk og skaldyr.
Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.
Highlights
- Metropolen Saigon
- Street food og vietnamesisk gastronomi
- Cho Lon (Chinatown)
- Historie, kultur og templer
- Krigsmuseet & Genforenings Paladset
- Operahuset & Notre Dame katedralen
- Ben Thanh & Binh Tay marked
- Cu Chi tunnellerne
- Mekong Deltaets flydende markeder
- Udforsk Mekong Deltat i sampan
- Lær om Cham kulturen i Mekong Deltaet
- Cykel igennem landsbyer i Mekong Deltaet
- Badeferie på den uberørte og fantastisk smukke paradisø Con Dao
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Ho Chi Minh City
Ved ankomsten til Ho Chi Minh City, bliver I hentet og kørt til jeres dejlige hotel i centrum af Saigon. Resten af dagen er til fri disposition.
Saigon sover aldrig, på alle gadehjørner er der boder, der sælger lækre sandwich (Banh Mi), elektronik, tøj og gadekøkkener, hvor de lokale mødes over en skål Pho eller en kop vietnamesisk kaffe. Om aftenen kan I opleve, hvordan de lokale går tur i gader og stræder, spiller badminton eller jogger i parkerne, der er streetfood alle vegne og cafeer, barer og restauranter er fulde af ivrigt snakkende lokale.
Om aftenen kan I tage en sundowner på en af de mange rooftop barer, så som EON Helibar på toppen af den 176 meter høje Bitexco bygning, SKYXX Garden & Lounge, Social Club, AIR Saigon, Vertical Skybar, Skyloft by GLOW eller de historiske tagterrasser, så som den ikoniske Saigon Saigon på Hotel Caravelle, samlingssted for internationale krigskorrespondenter og diplomater i 60’erne og 70’erne, samt den australske ambassade, New Zealands ambassade og Saigon-bureauerne for NBC, ABC og CBS, M Bar på The Majestic eller Rooftop Garden på Rex Hotel, hvor Five O’Clock Follies, de amerikanske styrkers briefing af pressen, fandt sted hver dag under den amerikanske krig, som den kaldes i Vietnam.
Saigon er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt, Dinner cruise på Saigon floden eller middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.
Vi kan anbefale følgende restauranter: Huong Lai, Com Nieu Saigon, Au Parc Saigon, Bahn Xeo 46A, Barbeque Garden, Blanc, La Carmague, Ly Club, L’Usone, Moo Beef Steak, Namo, Ngon Restaurant, Secret House, SH Garden, The Deck & The Refinery. Overnatning på Hotel Sanouva
Dag 2-4: Ho Chi Minh City (M)
Tiden er jeres egen, hvis I står tidligt op, kan I vandre en tur i en af parkerne og se de lokale dyrke Tai Chi og opleve hvordan byen vågner og kommer til live. Ho Chi Minh City, i dagligt tale Saigon, bombarderer dig med indtryk, fra først øjeblik, med sine eksotiske dufte, farverige markeder, livlige og travle gademiljø, mængden af mennesker og motorcykler i sammenfiltrede klynger ved ethvert gadekryds.
Saigons centrum er en blanding af traditioner, historie og det sidste nye. På gaderne Nguyen Hue, Dong Khoi og Le Loi, ligger smarte butikker med alle de store internationalt kendte mærker og går man ned af en sidegade, er der lokale designere og små familie ejede butikker.
Der er store prangende boulevarder med huse i fransk kolonistil, flotte internationale restauranter og sidegader med typiske vietnamesiske tunnelhuse og gadekøkkener, hvor de lokale på små plastikstole på fortovet, nyder typiske vietnamsiske specialiteter, så som Bahn Xeo (rispandekage med rejer, svinekød, urter), Com Tam Suon Nuong (grillet svinekotelet med ris, spejleæg og grøntsager), Bun Thit Nuong (Teriyaki grillet svinekød med nudler), Bot Chien (stegte riskager med æg), Bahn Khot (vietnamesisk æbleskive med rejer), BBQ kylling, BBQ and og Chili krabber med øl.
I har masser af tid til at udforske denne utrolige metropol. I kan besøge saigons lokale markeder, vandre rundt i de små gader og gå ombord i det fantastiske udbud af street food. I kan besøge nogle af saigons mange seværdigheder, så som Ben Thanh marked, krigsmuseet, Genforenings Paladset, Operahuset, Hotel Continental, hvor Graham Greene skrev sin berømte roman “The Quiet American”, Notre Dame katedralen, det gamle postkontor, Cho Lon (chinatown), Binh Tay marked, Cho Lon mosken, Thien Hau pagoden, Quan Am pagoden og rådhuset. I kan også tage på spændende udflugter til bl.a Cu Chi tunnellerne. Overnatning på Hotel Sanouva
Dag 5: Ho Chi Minh City – Cai Be (M/F)
I forlader travle Ho Chi Minh City og kører et par timer til det smukke Mekong Delta. Ved ankomsten til landsbyen Cai Thia, tager I på en dejlig fire kilometer lang cykeltur for at udforske landsbyen, berømt for sin frugthave. Besøg Fru Nams familie og oplev hvordan de laver traditionelt rispapir. Fortsæt med at cykle rundt i frugtplantagerne og indsnuse landsbyens fredlige atmosfære. Observer det daglige liv og de traditionelle huse. Besøg en lokal familie og lær at lave ‘banh tieu’, en sød stegt riskage. Nyde denne delikatesse med lidt varm te, og tag derefter på en dejlig bådtur til Cai Be.
Ved ankomsten til Cai Be, spiser I en dejlig frokost på en lokal restaurant, hvorefter I fortsætter til Tan Phong Fruit Island. Tag en lokal robåd igennem de smalle kanaler rundt om øen og se de frodige landskaber, der er så typiske for denne del af deltaet. Hop på en cykel og kør en tur rundt i landsbyen og se hvordan de lokale udnytter kokosnøddeblade og tørret vandhyacint inden for forskellige håndværk. Når solen begynder at gå ned, vender I tilbage til Cai Be. Aftenen er til fri disposition til at udforsk området, finde et hyggeligt lokalt sted, hvor I kan spise en lækker middag. Overnatning på Mekong Lodge
Afstande og rejsetid:
HCMC til Cai Be (105 km): 2,5 timer
Dag 6: Cai Be – Chau Doc (M/F)
I forlader Cai Be tidligt og køre ca. 90 minutter til Sa Dec i hjertet af Mekong deltaet. Denne charmerende og autentiske by i Mekong deltaet, har undgået meget af den moderniseringen, der har fejet igennem meget af Vietnam. Byen blev udødeliggjort af den franske forfatter Marguerite Duras, der tilbragte fire år her fra 1928 – 1932.
Ved ankomsten til Sa Dec, kan I besøge den charmerende Kien An Cung pagode, før I spiser frokost i det hjem, hvor Huynh Thuy Le, hovedpersonen i Marguerite Duras ‘roman boede. Efter frokost fortsætter I til Chau Doc, hvor I ankommer i tide til en sen frokost. Chau Doc er et charmerende flodsamfund, hvor buddhisme og islam eksisterer side om side.
Om eftermiddagen tager I en båd til Chau Giang området, hvor I vil opleve små flydende Cham landsbyer, der bl.a ernærer sig ved opdræt af maller (Mekong Catfish). Besøg en lille moske og det lokale Cham samfund og lær om deres historie og hvordan arabiske købmænd gradvist bragte islam til disse bredder. Cham folket er kendt for deres smukke silkearbejde og der er mulighed for at se dem væve. Eftermiddagen og aftenen er til fri dispostion til at udforske Chau Doc på egen hånd. Overnatning på Chau Pho Hotel
Afstande og rejsetid:
Cai Be til Sa Dec (50 km): 90 minutter
Sa dec til Chau Doc (100 km): 3 timer
Dag 7: Chau Doc – Can Tho (M)
Efter morgenmaden besøger I Chau Docs farverige marked, hvor I kan opleve alle de forskellige varer, krydderier, grøntsager og frugter fra Mekong regionen (også kaldet vietnams riskurv). Efter en fornøjelig tid med at vandre rundt på markedet, fortsætter I med en tre timers køretur igennem landdistrikterne til Can Tho, den største by i Mekong deltaet. Tilbring eftermiddagen med at cykle rundt på de rolige gader og stier i Can Tho.
Cykler er det perfekte transportmiddel når man vil udforske de lokale gårde, rismarker, templer og møde de venlige lokale, der er ivrige efter at snakke og praktisere deres engelsk. Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition til at udforske Can Tho yderligere på egen hånd eller bare slå sig ned på en lokal restaurant og nyde et lækkert måltid og den smukke udsigt over Mekong floden. Overnatning på Hotel West
Afstande og rejsetid:
Chau Doc til Can Tho (120 km): 3 timer
Dag 8: Can Tho – Soc Trang (M)
I står tidligt op og tager på et morgencruise til det flydende marked ved Cai Rang. Mange af de så berømte og farverige flydende markeder i Mekong deltaet, forsvinder gradvis på grund af den forbedrede infrastruktur og højere levestandard, men heldigvis så fastholder Cai Rang stolt sit flydende marked. Oplev hvordan store både med varer fra Mekong området, forankres i løbet af morgentimerne og hvordan de mindre både med købere, sejler ind og ud imellem dem. De mest solgte varer er frugt og grøntsager og på hver båd, kan man se en pæl, hvorpå der hænger det udvalg af varer, der sælges på den båd.
Afhængigt af sæsonen kan det være løg, majs, mango, bananer, papaya og ananas. På det flydende marked i Cai Rang vil I også se små både med smilende damer, der sælger Pho, en typisk vietnamesisk morgenmad, til de handlende og der er endda en flydende kaffebar. Efter jeres morgencruise tager I tilbage til jeres hotel og har tid på egen hånd, Indtil I efter frokost (for egen regning) bliver hentet og kørt til Soc Trang. Ved ankomsten checker I ind på jeres hotel og har resten af dagen til fri disposition til at udforske denne lille by, dybt inde i Mekong deltaet. Overnatning på Hotel Xuan Huynh 3
Afstande og rejsetid:
Can Tho til Soc Trang (62 km): 1.5 time
Dag 9: Soc Trang – Con Dao
I står tidligt op for at nå jeres færge til Con Dao. Der er ca. 25-30 km til færgelejet i Tran De, hvorfra jeres færge til Con Dao afgår kl. 08.00. Der går en transit bus fra Superdongs billetkontor i Soc Trang til færgelejet ved Tran De. I kan bede hotellets reception om at booke en billet for jer via (0299) 3843 888 eller arrangere privat transport til Tran De for jer. I kan også selv besøge Superdongs kontor dagen før, når I ankommer til Soc Trang og købe jeres billet (310.000 vietnamesiske dong, ca. dkk 90,-), samt arrangere transport. Deres kontor ligger ca. 4 km fra jeres hotel og ca. 10 min i taxi.
Sejlturen tager ca. 2,5 time og ved ankomsten til Con Dao, bliver I hentet af hotellet. Poulo Condor Boutique Resort & Spa ligger ideelt ved den dejlige brede Vong sandstrand, med Chua bjergene i baggrunden som kulise. Resortet er en harmonisk blanding af traditionel vietnamesisk design og fransk kolonialarv fra det tidlige 20. århundrede. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Poulo Condor Boutique Resort & Spa
Dag 10-14: Con Dao (M)
Dagene er til fri disposition. Con Dao er et uberørt og uopdaget paradis, en sand tropisk oase og den største af de 16 for det meste ubeboede øer i øgruppen, der udgør Con Dao National Park.
Con Daos enorm naturlig skønhed udgøres af skovklædte bakker, mangrove skove, uberørte sandstrande og omkringliggende koralrev, der byder på den bedste snorkling og dykning i Vietnam. Her er kilometervis af kystveje og vandrestier, der går på kryds og tværs af øen og øde strande og bugter, der bare venter på at bliver opdaget.
I kan bruge dagene på at slappe af ved stranden eller poolen, forkæle jer selv med en afslappende massage eller spabehandling på resortets spa, udforske øen på motorcykel og cykel, fiske, dykke, snorkle eller tage på sejlture til de andre øer i øgruppen.
I kan udforske den lokale street food scene og Con Dao markedet, besøg det gamle fængsel, lokale templer og fiskelandsbyer. I kan slendre langs havnepromenaden til det gamle franske toldhus, der ligger ved molen, kendt som Wharf 914, efter det antal af fanger, der døde ved at konstruere den. Toldhuset er fra tid til anden åben som en café og det var her, den franske komponist, Camille Saint-Saens, boede i 1895, da han komponerede sin opera, Brunhilda. Tiden er jeres egen til at nyde dette fantastiske tropiske paradis. Overnatning på Poulo Condor Boutique Resort & Spa
Dag 15: Hjemrejse fra Con Dao (M)
Det er desværre jeres sidste dag i denne tropiske oase. I løbet af dagen bliver I hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra I via Saigon flyver hjem, med kufferten fuld af vidunderlige oplevelser og uforglemmelig ferieminder.
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
LÆS MERE OM VORES HALVDAGS, HELDAGS OG AFTENUDFLUGTER HER…..
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.02 – 01.05.20
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 17895,-
Enkeltværelses tillæg dkk 7595,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.05 – 31.10.20
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 15795,-
Enkeltværelses tillæg dkk 5495,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Saigon r/t
- Fly Con Dao – Saigon med Vietnam Airlines
- Diverse flyskatter og afgifter
- Privat transfer fra Saigon lufthavn til hotellet i Saigon
- 4 nætter på Hotel Sanouva i premium deluxe værelse med morgenmad
- 4 dages Mekong Delta eventyr med engelsk talende lokalguide, overnatning, transport, entreer og måltider ifølge programmet
- Privat transfer fra Can Tho til Soc Trang
- 1 nat på Hotel Xuan Huynh 3 i dobbeltværelse
- Transfer fra færgelejet på Con Dao til hotellet
- 6 nætter på Poulo Condor Boutique Resort & Spa i junior suite med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet til Con Dao lufthavn
- Måltider som nævnt i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Entreer, udflugter, ture og transport, som ikke er nævnt i programmet
- Personlige udgifter, såsom drikkevarer, souvenirs, vasketøj, kamera gebyrer, drikkepenge til guide osv
- Måltider og andre ydelser end dem nævnt i programmet
- Vietnamesisk Visum (påkrævet ved ophold på over 15 dage for danske statsborgere)
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage, under højsæsonen eller Formel 1 i Hanoi, samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter
Vejret i Vietnam:
Nordvietnam: Okt-apr: Vinter sæson. Temperaturer gennemsnitlig: 10-15C. Maj-sep: Sommer med regn og lejlighedsvise storme, temperaturer gennemsnitlig: 25-30C.
Central Vietnam: Jan-aug: Tørreste tid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C. Nov-dec: tyfoner og tropiske stormsæson. Sep-dec: Regntid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C
Sydvietnam Maj-okt: Regntid. Men det regner sjældent hele dagen lang, typisk i regnskyl af 1-2 timers varighed sidst på eftermiddagen eller om natten. Nov-april: Den tørre sæson. Konstante temperaturer året igennem: 25C – 30C. Mar-apr: varmeste tid