DENNE REJSE ER VORES MEST POPULÆRE RUNDREJSE GENNEM MANGE ÅR – OG MED GOD GRUND…
Efter en vellykket bestigning af Kilimanjaro, kan vi varmt anbefale en safari i nogle af Tanzanias bedste nationalparker: Ngorongoro, Tarangire og Lake Manyara. Denne 3 dages safari ligger i kort køreafstand fra Arusha, og der er garanti for store naturoplevelser.
- Safari i det imponerende Ngorongoro krater med masser af dyreliv
- Sov i telt på savannen og hør løverne brøle
- Jeeps med max 4 personer i hver
- Gode chancer for Big Five (løve, næsehorn, elefant, bøffel og leopard)
- Erfarne, engelsktalende guides sørger for de bedste oplevelser på savannen
“Jambo!” Afrika går i blodet på de fleste, når man først har oplevet solnedgangen og dyrelivet på den afrikanske savanne. Denne tur er perfekt for dig, der ikke har 5 dage til safari, men som stadig gerne vil opleve noget af Afrikas bedste safari. Du besøger blandt andet det enorme Ngorongoro krater, hvor den 260 kvadratmeter store kraterbund er dækket med savanne, der huser mere end 20.000 pattedyr.
Vi kører i jeeps med max 6 personer i hver. Taget kan hæves, så alle har godt udsyn. Alle hjælper til med at spotte dyr, men vores guide har skarpe øjne, og normalt har han set dyrene længe før, du selv får øje på dem. Han vil undervejs fortælle om dyrene, deres adfærd og vaner på savannen. Vi overnatter i telt på hele turen, og vi har kok med, der sørger for maden. Det er en fantatisk oplevelse at overnatte i det fri, og du føler virkelig, at kommer helt tæt på dyrene – specielt når du hører løverne brøle en tidlig morgen. Der er også mulighed for at overnatte i lodges eller i faste teltlejre, hvis du vil have mere komfort. Kontakt os for mere information og for et uforpligtende tilbud.
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Safari – Lake Manyara NP / Tarangire
Efter morgenmaden på Planet Lodget bliver I hentet af jeres guide/chauffør og kok, hvor I kører direkte til enten Lake Manyara Nationalpark eller Tarangire afhængig af sæsonen. Vi bruger dygtige lokalkendte guides, og de kender de lokale forhold og ved, hvor vi skal køre hen for at få de bedste oplevelser. Fra november til februar vil vi oftest besøge Lake Manyara, der er meget grøn og fyldt med liv på denne årstid. Parken er kendt for sine træklatrende løver og for de mange fugle, der samler sig om søen. I tørtiden fra juli til oktober vil vi nok vælge Tarangire Nationalpark, der tiltrækker masser af dyreliv fra de omgivende nationalparker. Vegetationen er lav og tør, og dyrene vil oftest samles omkring vandhullerne. Køreturen fra Arusha er ca. 2 ½ time. Dagen byder på game drive og overnatning i hotel ikke langt fra Ngorongoro-krateret.
Dag 2: Safari – Lake Manyara / Tarangire
Tidlig morgenmad i lejren inden dagens første game drive i enten Lake Manyara eller Tarangire. Begge parker har stor diversitet i dyreliv, og det bakkede landskab med de mange baobab-træer er meget forskelligt fra det, man ellers finder i denne nordlige del af landet. Begge parker er kendt for de træklatrende løver og et rigt fugleliv med op mod 500 forskellige arter. I regntiden kan man finde tusindevis flamingoer i Lake Manyara, mens Tarangire-floden tiltrækker mange dyr i tørtiden, så uanset årstid, er du garanteret masser af vild dyreliv. Efter frokost kører vi mod Ngorongoro-krateret. Tilbage i tiden var Ngorongoro en vulkan, som menes at have været op mod 5.800 meter høj, inden den eksploderede for mellem 2 og 3 mio år siden. Eksplosionen skabte, hvad der i dag, er verdens største ubrudte caldera (krater). Vi overnatter i hotel, der ligger ikke langt fra Ngorongoro-krateret.
Dag 3: Safari – Ngorongoro krateret – hjemrejse eller videre til Zanzibar
Efter at have spist morgenmad og nydt den smukke udsigt over krateret er det af sted på game drive. Fra kraterkanten går det cirka 600 meter ned til den 260 kvadratkilometer store kraterbund. Hernede på bunden af vulkanen lever mere end 20.000 pattedyr, og det er et sandt paradis for dyreelskere. Blandt andet findes der en stor bestand af løver, gnuer, flodheste, zebraer og du kan ogå være heldig at se sort næsehorn eller måske en leopard. Der køres rundt i krateret til lidt over middag, hvorefter der køres tilbage til Simba Camp, hvor frokosten indtages, inden turen går tilbage til Planet Lodge i Arusha for et bad og aftensmad. Herefter transfer til lufthavnen eller overnatning, hvis rejsen fortsættes på en tur til Zanzibar.
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
- Transfers fra Kilimanjaro Lufthavn t/r
- 3 dage/2 nætters safari fuld forplejning
- Erfaren guide og kok
- 2 nætter på hotel/lodge
- Ekskl. drikkepenge
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Flybillet Købenahvn/Billund – Kilimanjaro Airport
- Forsikringer
- Tillæg for enkeltværelse (afhænger af indkvartering)
AFGANGE, TURE OSV.
PRAKTISKE DETALJER:
Mere komfort?
Du kan også vælge at tage én eller flere overnatninger på lodges eller i faste teltlejre, hvor komforten er højere. Der findes masser af muligheder, så kontakt os for at få priser og mere info. Regn dog med at en upgrade koster fra omkring dk. 800,- per person per nat.