Trekking, rafting og mountainbike på Bali
På denne aktive og oplevelsesspækkede rejse skal I trekke igennem uberørte regnskove, klatre til toppen af vulkaner, rafte på floder, cykle til smukke bjergsøer og lokale landsbyer.
Denne balinesiske rundrejse er designet med eventyrlystne, aktive naturelskere i tankerne. I starter i den dejlig lille landsby Sidemen, uberørte af turisme, hvor I kan nyder de smukke omgivelser og komme ind under huden på den lokale kultur. Herfra går turen videre til Bali’s kulturelle og kunstneriske centrum Ubud, hvorfra I vil opleve spændende aktiviteter og udflugter, så som vulkan trek, white water rafting og cykling til lokale landsbyer.
Herfra går turen til Candidasa, en ukendt perle og dejlig lille badeby. Herfra skal I trekke og cykle i de smukke landområder. Rejsen slutter af ved den smukke Sanur strand, hvor I kan slappe af på en dejlig strand og fordøje alle de vidunderlige oplevelser og indtryk.
Denne aktive adventure tur byder på et perfekt afbalanceret program for den aktive rejsende, der gerne vil opleve en anderledes aktiv ferie, have ekstraordinære oplevelser og udforske Bali’s fantastiske folkeslag og natur.
Undervejs bor I på specielt udvalgt hoteller, som kombinere god placering, hygge, atmosfære, charme og kvalitet for pengene.
Highlights
- Rafting
- Risterasser
- Trekking
- Mountain biking
- Ubud
- Snorkling
- Vulkan trek
- Batur vulkanen
- Afslapning og badeferie
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Bali
I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Sidemen, en fortryllende lile landsby, smukt beliggende i skyggen af den helligt vulkan, Mount Agung og iblandt nogle af Bali’s smukkeste risrmarker og natur og en af Bali’s bedst bevarede hemmeligheder.
Sidemen er et af vores ynglingssteder og vi er ikke de eneste, som er faldet for dette smukke sted. Berømte malere som Walter Spies og kunstnere som David Bowie, har opholdt sig her for at blive inspireret af skønheden i dette område. Dette unikke område i det østlige Bali giver en følelsen af, at intet har ændret sig i mange år. De små landsbyer er omgivet af rismarker og landbrugsjord, og de lokale dyrke deres marker, forbereder ceremonier ved templerne og drager imod floderne, for at bade imod slutningen af dagen, som de har gjort igennem mange generationer. Overnatning på Sawah Indah Villa
Dag 2-3: Sidemen (M)
Dagene er til fri disposition. Sidemen er et yndet sted for naturelskere og de snorlige stier fører jer langs rismarker, bjerge, Unda floden og igennem dale og de mange kaffe og kakaoplantager, der dominerer dette område. Sidemen er det ideelle sted for udflugter til toppen toppen af Agung vulkanen, men det bedste er at gå en tur langs de mange stier og se lokale bønder med deres andeflokke, en lokal præst, der bærer offringer til det nærliggende tempel, og børn, der går hånd i hånd fra skolen. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Sawah Indah Villa
Dag 4: Sidemen – Ubud (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til jeres hotel, beliggende i smukke ongivelser i Ubud. Ubud ligger i den bjergrige og centrale del af Bali, omgivet af sirligt anlagte risterrasser, udsmykkede templer og små lokale kunsthåndværks landsbyer, hver med sit speciale.
Landskabet er frodigt og varieret med dybe slugter, grønne dale og fossende floder. Ubud er Bali’s kulturelle, spirituelle og kunstneriske centrum, med en helt speciel atmosfære, også kendt som Bali’s sande sjæl. Her har kunstnere fra hele verden fundet et kunstnerisk fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere. Det er også i Ubud at de traditionelle ceremonielle optog dyrkes mest helhjertet.
Ubud har en en smittende, afslappet atmosfære, og kontrasten til de til tider hektiske strande i syd er skærende. I Ubud findes mange spændende kunstforretninger med flotte kopier af berømte værker, smukke souvenirs og brugskunst. Resten af dagen er til fri disposition. I kan evt slappe af ved poolen eller nyde en omgang afslappende massage eller en helende spabehandling. Overnatning på Beji Ubud Resort
Dag 5: Ubud – Landsby cykling (M/F)
I bliver hentet tidligt på hotellet og kørt til Carang Sari, en charmerende landsby i øens indre. Her kan I nyde en kop te i rolige omgivelser imens I chatter med den lokale cykelguide. Efter en sikkerheds briefing, hopper I på cyklerne og cykler igennem uberørte rismarker og risterrasser. I stopper undervejs for at tage billeder og lære om risdyrking.
Fortsæt jeres cykeltur til lokale landsbyer, hvor I kan sludre med den venlige lokalbefolkningen og se nærmere på deres traditionelle huse. Langs vejen, vil I opleve det daglige liv på landet, landmænd der arbejder i markerne og børn der leger I skolegården. I kan også stoppe ved Sangeh Monkey Forest. Tag en flok bananer og hav lidt sjov med de frække aber. Efter cykelturen, bliver I kørt til en lokal restaurant, hvor I kan nyde en dejlig indonesisk frokostbuffet. I er tilbage på hotellet om eftermiddagen og har resten af dagen til fri disposition. I kan evt slappe af ved poolen eller nyde en omgang afslappende massage eller helende spabehandling. Overnatning på Beji Ubud Resort
Dag 6: Ubud – White Water Rafting Ubud (M/F)
Her til morgen, bliver I hentet på jeres hotel og kørt til foden af Mount Agung. Ved ankomsten bliver I mødt af jeres rafting guider, der vil give jer en hjelm, redningsvest og pagajer. Guiderne vil derefter give jer en sikkerheds briefing, samt forklare og demonstrere padle teknikker. En vandtæt pose vil blive udleveret for at beskytte jeres værdigenstande og tørre tøj.
Så er det tid til at hoppe i bådene og begynde rafting eventyret (4 personer + 1 guide pr gummibåd). I løbet at turen, vil I sejle 14 kilometer på Telaga Waja floden i løbet af cirka 2 timer. Turen er opdelt i to dele med et hvil på flodbreden ca. halvvejs. Der er flere serier af strømfald (op til klasse III) plus et spændende 3 meters fald på ruten. Når I efter en oplevelsesrig tur går i land, venter der jer en dejlig frokost, bestående af en indonesisk buffet, på en lokal restaurant med en fantastisk udsigt over floden og de omkringliggende bakker.
Efter frokost kører I tilbage til jeres hotel i Ubud. Eftermiddagen er til fri disposition og I kan gå på opdagelse på egen hånd, I kan besøge det lokale marked, templer eller tage en vandretur igennem rismarkerne, for at nyde den nedgående sol, som kaster et gyldent lys over risterrasserne, hvilket giver et magisk sceneri. I kan evt slappe af ved poolen eller nyde en omgang afslappende massage eller helende spabehandling. Overnatning på Beji Ubud Resort
Dag 7: Ubud – Batur vulkan trekking (M)
Der er afgang tidligt om morgenen. Trekket op til Mount Batur krateret (1717 moh) tager ca. 2-3 timer. Når I ankommer til toppen bliver I belønnet med en fantasktisk solopgang (hvis vejret tillader det) over Batur søen og de omkringliggende vulkaner. Selvom Mount Batur ikke er den højeste vulkan på Bali, er det den mest aktive og den er omgivet af et imponerende krater. I kan nyde en let morgenmad på toppen, imens i nyder udsigten.
På nedturen vandre I gennem gammel lava og på vejen tager I et hvil ved de lokale varme kilder i nærheden af Batur søen (medbring badetøj og skiftetøj). I spiser frokost på en lokal restaurant, inden I vender tilbage til jeres hotel, hvor resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Beji Ubud Resort
Dag 8: Ubud – Candidasa (M)
Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til jeres hotel ved Candidasa. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Lotus Bungalows
Dag 9: Candidasa – Bayad Eco Trek (M/F)
Tag vandre støvlerne på og begiv jer ud på et mindeværdig trek igennem Bali’s smukke Gianyar område. Tag væk fra de vigtigste turistområder til Bayad, en typisk landsby midt i rismarkerne.
Mød jeres lokale guider, og nyd en kop kaffe med en let snack. Efter en sikkerheds briefing er det tid til at komme afsted. På dette to-timers trek, vandre I gennem tropisk skov, passerer små floder og vandløb, tropiske frugtplantager og stopper for at besøge en imponerende krydderi og urtehave. Udforsk et vandfald og se et usædvanligt Balinesisk bambus vandorgan.
Et anden højdepunkt på dagens trek er Goa Maya, en imponerende 1,5 kilometer lang hule, med utrolige labyrinter af tunneler og hellige hinduistiske statuer. Hulen blev bygget i det 11. århundrede, som et meditations sted. Herefter vandre I lidt videre og spiser frokost, imens I nyder den fantastiske udsigt over Petanu dalen. Efter frokost kører I tilbage til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. I kan evt slappe af ved poolen eller nyde en omgang afslappende massage eller helende spabehandling. Overnatning på Lotus Bungalows
Dag 10: Candidasa – Basakih templet og cykling (M/F)
Efter mogenmaden, bliver I hentet af jeres guide og tager til Klungkung, hvor I besøger den tidligere kongelige domstol, kendt som Kertagosa. Højdepunktet her er et smukt udsmykket loft, med malerier i wayang stil, der skildrer kampen imellem det gode og det onde.
Herefter besøger I Besakih, også kendt som Bali’s moder tempel. Det ligger i landsbyen Besakih på de vestlige skråninger af Agung (2567 moh), Bali’s højeste vulkan, og er det største og vigtigste tempel på Bali. Templet er omgivet af et fantastisk bjerglandskab.
I spiser frokost på en lokal restaurant, med en flot panorama udsigt til risterrasserne og Mount Agung i baggrunden. Efter frokost skal I cykle igennem de smukke landskaber omkring Sidemen. I cykler igennem smukke rismarker og plantager, med salaktræer (slangehudfrugt), kaffe, nelliker og kakao. I er tilbage på jeres hotel sidste på eftermiddagen. Overnatning på Lotus Bungalows
Dag 11: Candidasa – Sanur (M)
Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til jeres hotel ved Sanur stranden. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Respati Beach Hotel
Dag 12-15: Sanur (M)
Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Bali’s mest populære feriebyer, med en dejlig 7 km lang strand og et koralrevet der fungerer som bølgebryder og beskytter den brede sandstrand. På den fredelige hovedgade og på stranden, kan man finde et væld af spændende restauranter, hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde.
Der findes også mange små hyggelige butikker, lokale markeder, templer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i balinesernes kultur og hverdagsliv. Om aftenen liver stranden og hovedgaden op på ny. I lyset af solnedgangen og I skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor.
Dagene er til fri disposition og I kan vælge at slappe af ved poolen eller på stranden, lære at surfe eller stand up paddle boarding, tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali, tage på et snorkle cruise til øen Lembongan, spise seafood BBQ på stranden, besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer og meget mere, Overnatning på Respati Beach Hotel
Dag 16: Afrejse fra Bali (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastisk oplevelser og vidunderlige ferieminder
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
Overnatninger
PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris i danske kroner i perioden 31.03 – 30.06.07.20 / 16.09 – 23.12.20 / 06.01 – 31.03.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 14995,-
Enkeltværelses tillæg dkk 3995,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 30.06 – 16.09.20 / 23.12.20 – 06.01.21
Pr person i delt dobbeltværelse fra dkk 15995,-
Enkeltværelses tillæg dkk 5095,-
Pakkeprisen inkluderer:
- Fly København – Bali r/t
- Diverse lufthavnsskatter og afgifter
- Privat transfer fra Denpasar lufthavn til hotellet i Sidemen
- 3 nætter på Sawah Indah Villa i deluxe værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet i Sidemen til hotellet i Ubud
- 4 nætter på Beji Ubud Resort i deluxe garden view værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet i Ubud til hotellet i Cnadidasa
- 3 nætter på Lotus Bungalows i standard værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet i Candidasa til hotellet ved Sanur
- 5 nætter på Respati Beach Hotel i superior værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet ved Sanur til Denpasar lufthavn
- Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
- Engelsk talende lokalguide på ture og udflugter
- Transport, ture, udflugter og entreer som nævnt i programmet
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Måltider, som ikke er nævnt i programmet
- Ture, udflugter, transport og entreer, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs, drikkepenge, vasketøj osv.
- Visum til Indonesien kan fåes ved ankomsten og er gyldigt i 30 dage (check altid reglerne på www.um.dk)
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
- I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
- Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv
Vejret på Bali:
Bali kan besøges hele året rundt. Bali ligger tæt på ækvator i et tropisk klimabælte og har 2 sæsoner, regntid og tørtid.
Regntiden går fra oktober til marts og kendetegnes typisk ved korte tropiske regnskyl af 1-2 timer varighed sidste på eftermiddagen eller om natten og det usandsynligt, at det regner flere dag i træk. De seneste år har det regnet meget lidt i oktober og november, så man kan være heldig ikke at opleve meget regn i starten af regntiden.
Tørtiden går fra april til september. Selvom det er tørtid, kan man godt opleve regnbyger. De vil ofte være af meget kort varighed og med den høje luftfugtighed kan det være rart, da det sænker temperaturen og luftfugtigheden.
Temperaturerne på Bali ligger generelt imellem 22 grader (gennemsnitlig laveste temperatur) og 32 grader (gennemsnitlig højeste temperatur).